HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

326

R. B erg

vet har gjort, hvad det kunde, for at holde paa sin Ene­ ret. Det er paa sin Post mod Fuskere og Bønhaser og forfølger dem, naar Lejlighed gives. Eksempelvis hører vi saaledes, at Oldermanden og nogle Mestre i 1783 paagriber en Kyrassér i Aabenraa, der var i Færd med åt sætte Glas og Bly i nogle Vinduesrammer. Kyrasséren slap med en Bøde paa 2 Dir. og 2 Mark, da det var første Gang, han var paagreben i Fuskeri, men Vinduerne blev beslaglagte. Hvor strengt i det hele Eneretten opfattedes, kan ses af en Ansøgning, Lavet indsendte til Kongen i 1754 om, at de, der brugte Fuskere til deres Arbejde, maatte blive ikendt den samme Straf, som Fuskerne efter Loven var ifaldne. I Hovedsagen kan man roligt paastaa, at denne Op­ fattelse og Hævdelse af Monopolets Betfærdighed og Na­ turlighed deltes af Hovedstadens Befolkning. Den he r­ skende Regel i Næringslivet var endnu den gamle, at enhver skulde nære sig af sit og ikke gribe uberettiget ind i andres Rettigheder. Derfor er det ogsaa ganske i sin Orden, naar vi finder, at Glarmesterlavet i Lighed med de andre Lav holder paa Mesterstykket som den eneste og rette Adgang til at udøve Faget, endskønt det vist var givet, at ingen Glar­ mester havde megen Brug for at fremstille »den bibelske Historie«, som Lavsartiklerne krævede af den vordende Mester. De allerfleste af dem ha r da sikkert heller ikke været i Stand til selvstændig at komponere og tegne et saadant Stykke. Det er aabenbart ogsaa derfor, at Lavet til Brug for Mesteraspiranterne h a r haft en Samling Kob­ berstik liggende, hvoraf der kunde vælges det, man havde mest Lyst til at fremstille. Men selv med et saadant — i Reglen meget ukunstnerisk — Forbillede, er der al Grund til at tro, at Udførelsen kun blev saa som saa og sikkert ikke ha r staaet højt, hverken kunstnerisk eller teknisk.