HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Flemming Dahl

2 8 4

ger«. Og m id t i Alpernes herlighed mødte han da d. 12. jun i 1838 på Montanvert Mélanie Débenesse og forelskede sig stormende i hende. Ved sin ungdom , sin skønhed og ynde, »ved sin fo r en fran sk Dame næsten ubegribelige Dannelse, p a rre t med saa stor Smag, saa stor F o rd rin g s­ løshed og en saa uskyldig og henrivende Naivitet og Barnlighed«, fortryllede den pu runge strasbourgerinde ham ganske, og da hun med »den yndigste og klangfulde- ste Stemme sang Alt, hvad jeg ønskede af italiensk Opera- musik, voxede«, som han s h jæ rtesuk lyder, »min H en ryk ­ kelse p aa en høist betænkelig Maade«. I fremmedbogen finder h an hendes navn, — »det harmon iske, aldrig før hø rte Mélanie, og det skrevet med hendes egen skjønne Haand«, afsk river det i sin tegnebog og tilfø jer bevæget: »Oui, c ’est toi, toi qu’avant d’a vo ir vu ton visage, Dans mes rêves d ’enfant, j ’em brassai en im age!« Dæ refter følger et kort, men lykkeligt sam væ r på vejen fra Lausanne til F ribou rg1), døgnfluens liv, »et flim rende, flygtigt minut, St. Hans-orm ens funklende flammen.« Så sluktes også dette glimt av lys — Andræ skiltes fra den eneste kvinde, der — som yngre søster både til Giulia Grisi og Johanne Luise — muligvis vilde have fo rm ået at drage den elverskudte ud av den dejlige fristerindes farlige tryllering og dærved givet hans liv og gærning en anden og lykkeligere form . Nu rejste han alene videre til København, rigere på erfaring, fattigere på håb. Troen på den svigtende lykke, som i Paris var blevet så levende i hans sjæl, vinder m ere og mere overhånd hos ham . Snart efter er han a tte r hjemme. Også h jemm e i B ro­ gade. Og påny sv irrer sommerfuglen mod lampen, igen flag rer fuglen mod tremm erne i det forgyldte bur. Og han er dog en mand, en m and av mere end alm indeligt ’) P . A n d r æ : »C. G. Andræ«, III, s. 88—89.