HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Det Andræ-Heiberg’ske Venskab 283 uendelig håb løst det hele egentlig er. Dog skulde han fø rst to å r senere, efter sit andet ophold i Paris 1837—38, da m inderne fra sommeren 1836 påny lyslevende talte til ham , gøre den dybt menneskelige erfaring, at end ikke den, som kun fo rm å r at elske fu ldt og helt en eneste gang, veed sig ganske sikker, n å r han i det rette psykolo­ giske øjeblik — den fortvivlede længsels — m øder en kvinde, der m å synes ham som et søsterbillede av hans egen kærlighed. I jun i 1838 drog Andræ hjem fo r anden gang. Tid og penge tillod ham at lægge vejen over Chamonix og Genève, hvor han i alt opholdt sig en halv snes dage. Altid siden stod »den uforglemmelige Schweizerrejse« som et særligt kapitel ikke blot i hans dagbog, men end mere i hans liv. Der ligger fo ran mig på m it skrivebord — ganske som i Andræ’s egen tid, thi både bord og bøger er de samme — bland t and re væ rker en alpebeskrivelse fra 18021), den første bog, Andræ h a r fået foræ rende — den bæ rer hans navn og årstallet 1820. Kærligheden og kendskabet til Alperne h a r da gamle og dybe rødder i han s sind, lige­ som h an senere søger at indgyde både fru Heiberg og sine sønner sin interesse og begejstring fo r dette æmne. Som pilgrim vand rede han nu for første gang til det fo r­ jæ ttede land, der langt »overgik de dristigste Forventnin- ') »Kammerjunker T. C. Bruun Neergaard’s Reise mellem Alperne med Borger Dolomieu«. Den bygger i ikke ringe grad på H. B. de Saussure’s berømte værk »Voyages dans les Alpes« (I—IV, Neuchåtel 1779—96), der hørte til Andræ’s kæreste læsning. Med et brev 6. nov. 1856 (R. A.) sender han fru Heiberg en tredje skildring av Alperne: » Det er ikke uden en Følelse af Ængstelighed, at jeg tænker paa min varme Anbefaling af disse Skizzer, thi skidde De nu finde dem tørre og kjed- sommelige, maa jeg destoværre frygte, at Nogen af disse Egenskaber vil gaae over paa Deres hengivne C. Andræ«. Det er således urigtigt, når Poul Andræ (anf. skrift, I, s. 260—65) forudsætter, at faderen ikke — således som Krieger — har interesseret sig særligt for fru Heiberg’s lekture. Jfr. i øvrigt nedenfor s. 302.