HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Flemming Dahl

2 7 6

tvinger adjektivet den noget køligere form »vor kjæ re Andræ«. Ikke til at om tviste er den oplevelsens lyse glæde, hun endnu 23 å r efter genkalder sig ved m indet om de unge års frie og lykkelige samvær, ubestridelig hendes taknemm elighed over, at hun, til trods for, at hun aldrig kunde blive Andræ ’s, dog — i modsæ tning vel til mangen anden kvinde — igennem årene h a r bevaret sin ridderligt tavse bejlers beundring, tilbedelse og hengiven­ hed. Thi h a r Andræ end næppe nogen sinde dengang ta lt til hende om sin unge kærlighed, så h a r h an dog i hvert fald ikke mægtet at skjule sine følelser fo r sin elskede. Det var hende usigelig kært, men ikke noget nyt, da han mange å r efter, da de to gamle venner en aften som så ofte fø r sad ene sammen i hendes villa i Rosenvænget, endelig besejrede sin »blufærdige Sky« og »aabenbarede« hende, at netop deres datidige samvæ r havde væ ret »Lys­ punk tet i han s Liv«. Det havde hun altid vidst — dog ikke hun alene. Thi det er ikke blot — som det h edd e r i sagaen — p å en kvindes øjne, m an kan se, om hu n elsker en m and — både fru Gyllembourg og hendes søn havde i den unge lø jtnan ts strålende blik tydeligt læst den svæ r­ meriske Madonnatilbedelse, han viede sine drømmes dronning. Overlegen, klog og fornem , som Heiberg var, og selv fu ld av sympati fo r Andræ, såe han med et fin t smil p å sin unge ven; men han kunde nok lide ved en filosofisk eller natu rv idenskabelig diskussion at søge at undd rage h am dam ernes selskab — i regelen dog uden held! Og er det mon et blot og b a rt tilfælde, at han, allerede to å r førend »Nye Digte« udkom (1841), 1839 valgte en aften, da alene Andræ v a r fjerdem and, til at gøre kredsen bekendt med »De Nygifte«? At der i denne skønne digtcyklus spores en tildragelse fra Heiberg’s b ry l­ lupsrejse i Nordsjæ lland 1831, vides sikkert, ligesom det formodes, at der også i digtet hentydes til den unge p ro