HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Det Andræ-Heiberg’ske Venskab 275 sine Anskuelser frit og uforbeholdent fo r den ældre, dog med al den F inhed og Takt, der i den Grad, i hvilken han var i Besiddelse af den, kun kan naaes, hvo r den er medfødt«. Fo r ham åbner den strængt kritiske Heiberg, der kun ren t undtagelsesvis finder nogen fremmed væ r­ dig til sin hu stru s omgang, med glæde sit hjem og øn ­ sker at binde ham varigt fast til dette. »Denne unge, b e ­ gavede Mand erobrede hin Aften Heibergs, hans Moders og m it Venskab — et Venskab, som h a r holdt sin Prøve indtil dette Øieblik, da jeg nedskriver dette, 23 Aar efter, og jeg h aab e r det skal holde ud vor øvrige Tid«. Ordene er stæ rke og varme, dog ikke overdrevne, tvæ rtimod b e ­ vidst avdæmpede. Den, der h a r fornemmet det »Gud være lovet«, som Johanne Luise helst havde indsat, hvor talen er om Andræ ’s og hendes prøvede venskab, den, der gør sig k lart, at hun i de ovenfor gengivne linjer om Heiberg’s forhold til Andræ egentlig havde tæ nk t at understrege, at hendes m and var 21 å r æ ldre end, d. v. s. lige dobbelt så gammel som den fælles ven, medens denne netop var jævnaldrende med hende selv, den vil ikke være i tvivl om, at der anes en viss selvbeherskelse, visse til­ bageholdte følelser i etatsråd indens ord et kvart å r h u n ­ drede senere: »Hin Aften, der skaffede os hans Bekjendt- skab, fik derved Betydning fo r os Alle«, at Andræ ’s »E ro­ bring« av den unge professorindes »Venskab« m åske h a r været noget andet og mere. Lad så kun en moderne teate rh isto rike r tro på, at ingen av hendes venner »var farlige for hende« — næ rm ere sandheden tu rde dog en nys afdød handelsh isto riker være nået med sit intuitivt rigtige: »Men m an erob rer nu en Gang ikke »Venskab«, men netop »Hjerter««1). Uimodsigelig er den ømme b i­ klang i det »kjære«, Johanne Luise med forkæ rlighed kny tter til sin tilbeders navn, selv om forhold og stil på- *) Neiiendam, anf. skrift, s. 66; J u l . S c h o v e l i n : »Fra den danske Handels Renaissance«, II, s. 122; jfr. i øvrigt kildehenvisningerne s. 320 f.