HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Amagerhavebrug

5 1 6

Vanskeligheder forbundet med Udskiftningen, som da og- saa blev gennemført langt senere paa Amager end andre Steder1) . Det var saa meget mere beklageligt, som den dog engang m a a 11 e komme, og fordi den kunde have hjul­ pet Amagerne hurtigere over et dødt Punkt. Men dertil kom, at der paa Øen, som iøvrigt stadigt benævnes »Kø­ benhavns Køkkenhave og Spisekammer«, henlaa omtrent 8000 Tdr. Ld. udyrket Jord, der var opfyldt med Sten, Sumpe, Huller og Tuer, og som nok kunde trænge til at komme under Kultur. Endelig voldte Højvandet stor Skade paa Afgrøderne, et Forhold, som ogsaa maatte ændres. Driftsformen var omkring 1800 den fra Fædrene ned­ arvede. Første Aar havde man i Stedet for Brak plantet Kaal, Roer og alle Slags Køkkensager, hvortil der gøde­ des stærkt. Bymændene enedes hvert Aar om, hvilke af Byens Jorder der skulde bruges hertil, saa at alle i Byen kunde have Arealerne med Køkkenurter samlede paa eet Sted, og ved fælles Hjælp kunde disse Arealer da efter Grundstykkernes Størrelse indhegnes om Efteraaret med Lægter og Diger. Andet Aar havde man altid Byg, 3die Aar Bælgsæd, Æ rter eller Vikker, og 4de Aar Rug. Der var det for Amager særegne, at man efter Havesagerne altid saaede Byg. Saasnart et Aars Sæd ikke havde været god, rensedes Jorden bestandigt med Bælgsæd, og der­ efter saaedes Byg eller Rug. Paa de fjernere liggende Jordstykker, som vanskeligt kunde gødes, vekslede Æ r­ ter og Havre. Kløver eller andre Foderurter samt Hvede saaedes »af ingen Amager«. Sædfølgen betragtedes af de daværende Landøkonomer som god. Paa denne Tid kunde man imidlertid ikke nøjes med at konstatere, om en Sædfølge var god. Der var nu ogsaa andre Hensyn at tage. Amagerne havde mere og mere faaet Gartnere eller Urtegaardsmænd til Konkurrenter l) G. B egtrup: Anf. A rb. I S. 2 0 8— 09, 302, II 9 8 —99, 2 0 3 ff, 2 93— 94, 3 03— 04 ff.