HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Amagerhavebrug

5 1 5

Danskerne, gik disse derfor ogsaa Tid efte,r anden over til at bruge Hollændernes Metoder; paa Grund af de gæl­ dende Landboforhold kunde dette dog i Hovedsagen kun ske ved Ejerskifter1). Det blev derfor en langsom Forandring, der foregik med Jordbruget paa det øvrige Amager; først naar man i Stedet for at dyrke Korn og Hø og nøjes med de smaa Kaalhaver ved Gaardene kunde naa frem til at beplante større Agre med Havesager, var Vejen til større Dyrk­ ningsintensitet og til større Velstand aabnet. Ved Slut­ ningen af d. 18. Aarh. var omtrent en Tredjedel af Jo r­ den dyrket med Havesager. Saaledes voksede Hollænder­ nes Driftsformer op imod d. 19. Aarh.’s Begyndelse mere og mere ud over Øen, til Gavn og Glæde for dens Ind­ byggere. VII. OMKRING AAR 1800. Forordningerne om Jordfællesskabets Ophør, og i det hele de store Landboreformer, havde vanskeligt ved at gøre sig gældende paa Amager, hvor der raadede en stærk lokal Tradition, og hvor man under friere Former end andre Steder i Landet i tre Aarhundreder havde dyrket Jorden, som man selv vilde det, uden Indblan­ ding andetstedsfra. Til Uviljen imod at skulle gaa over til noget nyt, uprøvet og økonomisk usikkert, som det fore­ kom dem at være, føjede sig det praktiske Forhold, at man nødigt udskiftede den gode Havejord, som i flere Aarhundreder havde været under Kultur. Man har derfor kunnet se det Særsyn, at en relativ høj Kultur viste sig som en Hindring for nye Fremskridt. Da ingen paa Ama­ ger havde en hel Ager for sig, men endog Kaalhaverne udenfor de enkelte Bønders Gaarde som oftest var delt i smaa Stykker og tilhørte andre Gaardmænd, var der store *) N icolaisen , III S. 95 ff.