HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Amagerhavebrug

5 1 7

og maatte tage Hensyn til, at Kunderne krævede et større Udvalg af Havesager til Bordets Forsyning, og forlangte, at det, der præsteredes, var omhyggeligt be­ handlet og af god Kvalitet — omend Kravene dengang i Forhold til nu dog var saare beskedne. Paa Amager havde man ikke taget Tiden i Agt, og Hollændere saavel som Danske benyttede bestandigt Metoder, som næppe havde forandret sig væsentligt siden Hollændernes Ind ­ kaldelse. Disse Metoder var engang højst værdifulde; nu var de antikverede. Der er mange Beretninger, der giver Udtryk for Misfornøjelse med, hvorledes Amagerne nu dyrker deres Jord, og hvad de faar ud af den. Saaledes skriver en Iagttager i Begyndelsen af Halvfemserne1), at Amagerne frembringer alene Kaal og Rødder, og tilføjer, at det endog vilde »distrahere« Amagerne at have med andet at gøre. Han hævder, at hvad de ellers sælger, kø­ ber de af andre, der avler Produkterne eller fører dem paa Markederne, saa at Amagerne altid kan være forsynede. Vedkommende havde selv set, hvorledes en Amager havde købt et Urtebed, af Størrelse 20 Skridt langt og 3 Skridt bredt, beliggende udenfor Vesterport og bevokset med Purløg. Vedkommende skulde give 4 Mark aarligt for det, og han skulde skære deraf efterhaanden, som han behøvede det. Knapt saa slemt er Amagernes primitive og gammel­ dags Metoder skildret af den kendte Landøkonom G. Beg­ trup i 18032) : Af U r t e r have Amagerne kun det almindeligste, Kaal, Roer, Gulerødder, Kartofler, Salat, Spinat, Syrer og andre Kjøkkensager, men af de finere Havesager, saasom Jordbær, Asparges m. v. have de intet, ej heller Blomster eller Frugt­ træer. De have ingen Haver, men alt haves i fri Mark, fordi Jorden er ikke udskiftet, men Agerstykkerne ligge paa mange

*) W ilse: R eise-Iagttagelser, 1792, III S. 2 3 8—30. 2) Begtrup: Anf. Arb. S. 303—04.

34