HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Amagerhavebrug

501

Efteraaret, naar Ævret var opgivet, og Kvæget sluppet løs. I Hollænderbyen var der dog Stendiger omkring Urte- og Kaalhaver, og ovenpaa disse Diger var der lagt Græstørv. Mellem de 24 Familier, som var bleven indkaldt, for­ deltes en Del af Fællesjorden, ialt c. 25—30 Tdr. Land, og den saaledes udskiftede Jord tilhørte Gaarden, Resten var Fællesjord. Til Havedyrkning anvendtes en Del af Bymarken nærmest Gaardene, Tofterne og Indelukkerne, der kaldtes »De Tøyne«, og inddeltes i »Knopper«, saa­ ledes at en »Knop« nærmest svarede til en Sekstendedel af en Fjerding eller en Skp. Land1). Der kunde til en Gaard høre 4 Fjerdinger, eller ialt c. V2.Td. Ld., saaledes som Matriklen af 1688 opgiver det2). Have- og Kaaljor­ den gødedes stærkere og dyrkedes mere intensivt end den øvrige Jord, og den tillagdes derfor en større Værdi. Hvad der ikke kunde afsættes af Havesager i København, ud ­ førtes i visse Perioder over Dragør, hvorfra man iøvrigt ogsaa udførte Korn, Heste, Aal m. m. Det synes, som om der ved en enkelt af Gaardene (»Førstergaarden« i Sundbyøster) har været en Art Planteskole, hvor »Poder« har været tiltrukket, saaledes som det antydes i Visen foran; i Forhold til den øvrige Havedyrkning paa Amager har denne dog næppe haft videre Betydning. Om den muligvis har staaet i Fo r­ bindelse med de i et senere Afsnit omtalte »Remiser«, faar staa hen. For Københavns Forsyning med Levnedsmidler blev Amager snart af overordentlig Betydning, ja, som Huit- feld udtrykker det: til »et evigt Gavn«3). Til daglig reg­ nede man maaske ikke alt for meget dermed; men naar Krigene stod for Døren, og Forsyningerne stod i Fare for at glippe, betragtede man Amager som »Københavns J) N icolaisen, III S. 1 0 9— 10. 2) Sm stds. III S. 169. 8) D anm arks Riges K rønike, II S. 1 1 1 1 . KØBENHAVNS KOMMUNEBIBLIOTEKER