HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Amagerhavebrug

5 0 0

give Bonden fuldt op; thi K iøbenhavn har de vis, og de mange Indvaanere her maa have det, om de end skal give nok saa m eget, og faae nok saa lid et. — A lle vore Gærtnere klager; jeg veed ey h eller nogen af dem , er rig. Men Klage- maalet komm er af de dyre T id er paa L evnets-M idlerne, der forhøyer D aglønn en til de m ange A rbeydere, d isse maa holde i deres Haver. Kunde v i her, som i L ithauen og andre Ste­ der faa en Daglejer for 4 å 6 Skili., kunde m ange opmuntres til et og andet nyttigt Anlæg; m en i d isse b estand ige dyre T id er kan den høy e Arbejds- og Dagløn sluge al F ortiene­ sten; thi naar en Daglejer kunde lev e af m ind re, kunde han og arbejde for m indre . . . Klagen over, at man ikke havde Frugthaver nok, gjaldt ikke mindst for Amager; her ha r der formentlig næppe været mere end et Par Frugthaver, og da tillige Skovene har manglet, og de faa »Remiser« (se senere) næppe har afgivet synderligt Brændsel, maatte man over Dragør indføre baade Brændselsmateriale, Frugt og adskilligt an­ det. Saaledes i 1735 bl. a.1) 493 Favne Brænde, 9 Læster Stenkul, 205 Tdr. Æ rter, 131 Tdr. Malt, 39 Tdr. Byg, 87 Tdr. Gryn, 395 Tdr. Havre, 496 Tdr. Rug, 580 Tdr. »be- dervet« Hvede, 5 Læster saltet Sild og 115 Tdr. Æbler m. m. Amagernes Arbejdsmetoder og Dyrkningsform kender vi kun i store Træk. Dog forstaar vi, at de dyrkede Havesagerne paa omtrent samme Maade som de dyrkede Markvækster, nemlig i Agre, under et vist Fællesskab og i Vekseldrift, saa at visse Parceller, hvorom man enedes paa Bystævnet, udtoges til Kaal. De Marker, der skulde dyrkes med Kaal o. 1., hegnedes med Diger af Tørv2), idet man ikke havde tilstrækkeligt Træ paa Øen til at ind­ hegne med, og Træet kun kunde strække til at støtte Digerne med nogle Lægter. Disse Diger opsattes om ') Nicolaisen, III, S. 279. 2) Om stændelig og tilfo rlad elig B eskrivelse o ver den Øe A m ag er... Jvn f. Aarbog f. Kbh. Am t, 19 16 , S. 124.