HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Amagerhavebrug

4 9 9

hvad man ønskede. Desuden var deres Handelsforhold ikke uangribelige. Det hedder saaledes i Redaktionens Kommentarer: Ingen kan nægte, at v i jo har en D eel gode K iøkken-Haver her omkring Staden; men gode og fleere B lom ster- og Frugt- Haver fattes os. Det er næ sten latterligt at give en Sk illing for en Sn ees Stængel Lavendel, en Skilling for 2 Torn-Roser og 2 Skilling for 5 K irsebær. Ingen Under, at alle B lom ster, som der er Lægedom ved , ere dyre, da K i ø b e n h a v n og er med de sund este Stæder, og her ere mange Apothekere. Men uagtet Haverne uden Porten e og Amagerne skaffer os en Deel K iøkken-Urter, saa ere de dog ey tilstrækkelige til, at skaffe os got Kiøb paa samme, saalænge de skal fo rsyn e næsten h eele L andet. De reyser jo med deres Sager til Mar­ kederne i alle om kring liggend e K iøbstæder, og, om jeg m in ­ des ret, har jeg endog seet Amagerne m ed deres Urte-Kram til Marked i Corsøer, dertil er dog 14 Mile. Den sjæ llandske Bonde vil sent og maaske aldrig ligge V ind paa Kjøkken- Haver i det ringeste, saae-længe den største D eel har endnu en Hoben Extra-A rbeyde at forrette og ingen opmuntrer ham dertil m ed Lærdom og U n d erv isn in g eller E xem p ler, der gield er m eer end alt andet. Saalænge derfore dette for­ sømmes paa Landet, kan v i n epp e ven te, at faae got Kiøb her i Byen paa slige T ing, og endnu faae m indre til U d førsel. Jeg har ofte m ed F orund ring og Græmmelse seet paa Tor­ vene, hvorled es Amagerne propp er B ønd ernes P oser m ed Kaal, hvid og grøn, guule R ødder og Roer, Løg etc. Er det ikke beklageligt at B ønderne ey i det ringeste har d isse Slags i deres dog store, men m ed Næ lder og Skarntyde begroede Haver? Men det, som endnu har undret m ig m eest, er, at jeg und ertiden har seet Amagerne nøde og tigge B ønderne deres Vahre paa. H eraf skulde man snart tænke, de havde Overflødighed af d isse Vahre, og at v i her i Byen følgelig maatte faae m ere for Sk illingen ; men N ey! A m a g e r n e ligesom forhen deres Stam fædre, H ollæ ndern e, som siges at opbrænde deres rareste S p e c i r i e r , M u s c a t , Safran, etc., naar dem ligger form eget til Last, at d isse rare Sager ey skal fo rm ed elst Mængde, falde i de h øy e P riiser. Saaledes og vore Amagere: førend de til K iøbenhavn s Indvaanere skulde give en Stok-Kaal og en Rod m eere end sædvan lig, vil de h eller reyse m ange M iile til Markeder og paa T orvene