HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Bygningsvæsenet under Frederik IV (indtil 1716)

472

tekt i København. Det var som oftest Udlændinge, der kom herind for at søge deres Lykke og efter nogen Tids Forløb rejste bort igen. Omkring 1700 nævnes saaledes François Dieussart, der var kommet til Danmark fra Meck- lenburg, men hørte til en bekendt belgisk Kunstnerfamilie. 1705—06 byggede han for Grev Carl Ahlefeldt Land­ stedet Sorgenfri ved Lyngby; men da han ikke kunde opnaa nogen anden Ansættelse end den meget under­ ordnede som Materialskriver, forlod han Landet 1711. En Menneskealder senere træffer vi Felix du Sart, som har bygget eller rettere sagt tegnet den ottekantede Kirke paa Frederiksberg; han fik kun 12 Rdl. i Honorar for sine »forfattede Desseins og Teigninger«. Den bekendte Bygmester Philip de Lange benyttede ham til at »ordi­ nere sine Bygninger«, d. v. s. til at tegne Façader efter Kunstens Begler. Man ser, at Arcliitekten betragtes som Medhjælper for Entreprenøren og engageres privat af ham. Private Bygherrer var dog ikke, selv om der i Øjeblik­ ket ikke fandtes praktiserende Architekter, udelukket fra Architekthjælp. De kunde nemlig henvende sig til Ernst, som ifølge sin Instruks som Stadsbygmester havde Lov til at »betiene alle, som hans Tieneste kunde have fornøden og det begiærer, være sig ved Afridsninger og Overslag paa deres forehavende Bygninger eller og med Baad og Daad, hvis (= hvad) hans Bygmester Profession vedkommer, alt for billig Betaling, efter Bygningens Værdi og den Umage, han dermed haver«. Over denne Bet vaagede Ernst med Nidkærhed, og han fandt sig ikke i, at nogen gjorde ham »Indpas« deri. Da saaledes den hollandske Architekt Christoph Marselis, der i en Aarrække (1703—16) var ansat som Medhjælper hos Overbygningsdirektør Platen, begyndte at praktisere pri­ vat og allerede havde bygget tre store Huse i København, forbød Ernst ham det, og da Marselis derefter indsendte