HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Bygningsvæsenet under Frederik IV (indtil 1716) 471 Af civile Bygmestre kan der altsaa ved Begyndelsen af Frederik IV’s Regering kun regnes med Ernst. Han næv­ nes ogsaa nogle faa Steder i Regnskaberne, men ikke som ledende Architekt, og han har ikke faaet noget Architekt- honorar, som det senere skete, da han 1707—09 havde ombygget Frederiksberg Slot. Ernst’s Virksomhed be­ stod, saa vidt det kan ses af Regnskaberne, dels i at op- maale og kontrollere Haandværkernes Arbejde, naar det var udført efter Akkord, dels i at give Tegning og Over­ slag til enkelte Interiører, hvor man ønskede en mere kunstnerisk Udsmykning. Spørgsmaalet om den ledende Architekt kan altsaa ikke besvares med Sikkerhed ved Hjælp af Regnskaberne, og det er ikke underligt, at der er fremsat og stadig fremsættes helt modstridende Anskuelser derom. Jeg har derfor ment, at det vilde være hensigtsmæssigt at tage hele Spørgsmaalet om Bygningsvæsenets Ordning under Frederik IV op til Behandling. Usikkerheden og Uenigheden kommer nemlig for en stor Del deraf, at man ikke har haft Øje for, at Forholdet mellem de tre Parter i en Byggesag — Bygherren, Architekten og En ­ treprenøren — laa helt anderledes dengang end nutil­ dags. Vi er vant til at betragte Architekten som den, der samler alle Traadene; han tager, naar han har faaet sin Opgave af Bygherren, hele Ledelsen, og Entreprenøren har at rette sig efter hans Anvisninger. For to Hundrede Aar siden var Forholdene langt mere flydende, og man maa gøre sig fortrolig med, at der ved de allerfleste p ri­ vate, undertiden ogsaa ved offentlige Byggeforetagender slet ikke var nogen Architekt. Naar Privatfolk byggede, henvendte de sig til en Mur­ mester eller Tømmermester og lod ham opføre Bygnin­ gen efter de traditionelle Metoder. Kun sjældent hen­ vendte man sig til en virkelig Architekt, og det var heller ikke altid muligt at finde en privat praktiserende Archi-