HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Bygningsvæsenet under Frederik IV (indtil 1716) 473 en Ansøgning til Kancelliet om at maatte betjene Bor­ gerskabet med sine »Abritzer, Modeller og anden Assi- stentz«, blev han afvist, efter at Ernst havde haft Lej­ lighed til at udtale sig og havde henvist til sin Bestalling. Vi kan dog sikkert gaa ud fra, at E rnst’s Virksomhed som Raadgiver for private Bygherrer har været af be­ grænset Omfang. En vis Tegnefærdighed hørte med til Bygningshaandværkeres Uddannelse, og de har i de fle­ ste Tilfælde kunnet klare sig paa egen Haand1). Naar vi nu vender os til det offentlige Byggeri i Begyn­ delsen af Frederik IV’s Regeringstid, ligger Forholdet naturligvis noget anderledes. Kongen havde altid een eller flere Architekter i sin Tjeneste, og der blev ikke begyndt paa noget Byggeforetagende for Kongens Reg­ ning, uden at der forelaa en Tegning og et Overslag. Undertiden henvendte man sig til en anset udenlandsk Architekt for at være sikker paa, at man var paa Højde med det, som samtidig blev opført af andre Potentater. Men under Opførelsen hører man sjældent eller aldrig om en ledende Architekt. Som Bygherre fungerede paa Kongens Vegne Overkammersekretær Dose. Han skulde jo betale Haandværkerne af Partikulærkassen, og han har anset sig for tilstrækkelig bygningskyndig til, at han kunde træde i direkte Forbindelse med dem. Han har personlig eller ved sine Kontorembedsmænd afsluttet en Mængde Kontrakter, og naar Regninger skulde anvises, nøjedes han som oftest med Attest fra en Materialskriver. Ernst’s Navn forekommer undertiden paa Attester, men ikke saaledes, at man faar Indtryk af, at han havde no­ get særligt Ansvar. Som et typisk Eksempel paa Fremgangsmaaden i de første Aar af Freder.ik JV’s Regering kan vi tage det æl­ dre Frederiksberg Slot, opført 1700—03. Kongen havde x) For Holstens Vedkommende er dette Forhold godt oplyst i Dr. W. Jaksteins Disputats »Alte Bauzeichnungen«.