HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

294

Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt

til Byrde. Naar man ikke vidste, hvad man ellers skulde gøre med Liget af en afdød Skrædersvend, bar man det derhen. Dette blev i 1769 gjort paa den lidet sømmelige Maade, at man om Aftenen lod en Soldat tage Liget paa Ryggen og bære det hen til Herberget. Men herover kla­ gede rigtignok en Del Skrædersvende, da de af Svendene i andre Laug havde maattet høre ilde for denne Transport. I 1785 kom en lignende Sag op. Oldgesellen havde for­ langt 20 Rdlr. af Lauget til en afdød Svends Begravelse, men Oldermanden fandt Fordringen ublu og akkorderede derfor med den afdødes Vært, som paatog sig at give Skrædersvenden en »skikkelig« Begravelse for 8 Rdlr. Herimod protesterede Oldgesellen, og Liget blev da bragt hen paa Laugsherberget, hvor det blev liggende, indtil Oldermanden udbetalte de 20 Rdlr. Tilsidst blev Forholdene saa utaalelige for Mestrene, at disse, som Herrer i Huset, besluttede at ophæve det hele Fællesskab og sætte Svendene paa Porten. Laugssty- relsen har ikke været klar over, om den turde foretage dette Skridt uden Magistratens Tilladelse, og Oldermand Brinck skrev derfor d. 10. Jan. 1791 til Magistraten, at hvorvel »Skrædernes Laugs- og H erbergerer Hus tilh ø rer Mestrene, og Svend en e ikke kon tribuerer det ringeste dertil, saa er dog Mestrene næppe i Stand til at tør komm e der og ikke kan have en Stue eller Væ relse for sig alene uden at væ re overrumplet af Svendene baade m ed Chicaner, ja tør vove at slaa dem, som er sket for nogen T id sid en , som er anklaget for Hof- og Stadsretten. Min und erdan ige B egæ ring er derfor, at Sven­ dene ikke for E ftertid en maa have nogen Sam lingssted paa vores Laugshus eller tilegn e sig nogen Ret dertil en ten i Væ­ relserne eller i Haven, da de ikke alene ved deres overd revne R asenhed rungenerer for Mestrene deres Inven tarium , men og for H erbergereren, og aldrig vederlæ gger det m ind ste derfor«. Da Magistraten svarede, at det Spørgsmaal maatte Lau­ get selv ordne, var Mestrene ikke i Tvivl om, hvad de