HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

295

Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt

vilde gøre, og i en Laugsforsamling 4. Febr. 1791 frem ­ satte da Oldermanden »i Anledning af Svendenes u an ­ stændige Opførsel paa Laugshuset« følgende Proposition: »Om ikke Laugets Svende skulde bekendtgøres, at de ikke herefter maa have nogen Forsamlingssted paa vores Laugshus, enten i Værelserne eller i Haugen. Og at til den Ende Herbergereren skulde paalægges og tilholdes ikke at skænke nogen Slags Drikkevare for dem«. Propositionen blev enstemmig vedtaget. Det blev til­ kendegivet Oldgesellerne og Svendene, at de hurtigst mu­ ligt maatte forskaffe sig selv et Herberg, og at de he r­ efter ikke under noget Paaskud havde Adgang til Laugs­ huset. Herbergereren Mester Illing fik Paalæg om ikke mere at skænke for nogen Svend, hvilket han lovede at efterkomme. Dog maatte han, indtil Svendene selv fik sig et Herberg, fremdeles modtage de fremmede tilrejsende Svende i Logis. Havde Forholdet mellem Mestre og Svende været daar- ligt før, blev det helt utaaleligt nu, og i 1794 besluttede Svendene paa deres Side at slaa det store Slag: Køben­ havn skulde helt blokeres for Skrædersvende. Oldermand Brinck blev hed om Ørerne, da Rygtet herom kom til hans Kundskab, og han skyndte sig som sædvanligt med at søge hen til Magistraten. Først og fremmest ønskede han at faa den hele Plan forpurret, saa meget mere, som Svendenes Kasse skyldte ham 300 Rdlr. Men nægte de udenlandske Svende Rejsetilladelse kunde vel ikke lade sig gøre; de havde udtrykkelig Ret til at forlange deres Seddel og Pas naar som helst; men der var omtrent 50 danske Svende i Byen, og dem havde han Lyst til at holde tilbage, hvis Magistraten mente, det gik an. »I det øvrige fordrister jeg mig til underdanigst at bede, at den høje Øvrighed naadigst vilde tage i Overvejelse, om det var muligt at berolige Svendene, at de igen kunde begive dem til deres Arbejde, siden Mestrene, hvoraf de fleste ere