HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

293

Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt

bedre, ifald der ikke bliver dem en anden Instruks p aa ­ lagt«. Oldermanden og Laugsstyrelsen gjorde ogsaa, hvad de kunde, for at dæmme op for det lystige Liv, som førtes paa Herberget. Det var fra gammel Tid Skik, at naar en Svend havde gjort Mesterstykke, skulde han gøre et Gilde paa Laugshuset, hvortil der i Reglen medgik 11—12 Rdlr. — saa mange Penge paa den Tid, at mangen fattig Svend alene af den Grund aldrig naaede at blive Mester. Imod denne Uskik optraadte Oldermanden, Skrædermester Si- vertz, i 1788 og fandt villig Støtte hos Magistraten, som straks forbød, at noget saadant Gæstebud blev afholdt. Oldermanden var dog klar over, at dette Forbud vilde vække megen Uvillie, og at han i den Anledning vilde blive udsat for Chicanerier, hvorfor han paakaldte Magi­ stratens Assistance til at faa det overholdt. Samlivet mellem Mestre og Svende i det fælles Hus, hvor begge Parter havde Ret til at færdes, havde i det hele taget fra første Begyndelse været præget af Strid og Ufred. Blandt andet drejede den sig om en bestemt Stue, som Mestrene vilde forbeholde sig alene, medens Svendene forlangte Ret til ogsaa at benytte den. Det gik her saa varm t til, at Mestrene engang lod nogle Svende, som havde trængt sig ind i Stuen, sætte i Arrest paa Raad- huset. For at afhandle denne Sag holdtes et Møde paa Laugshuset d. 13. Dec. 1759. Et Medlem af Magistraten, Raadmand Falch, præsiderede, og paa Mestrenes Vegne mødte Oldermanden og Bisidderne, paa Svendenes de to Oldgeseller. Svendene stod stift paa deres Krav, for­ langte fri Adgang til den omtvistede Stue, en Afbigt af Mestrene for den Tort, der var bleven dem tilføjet ved Raadhusarresten, og endelig Godtgørelse for deres ved denne Sag hafte Udgifter. Mestrene afslog alle disse Fo r­ dringer og vedtog at lade Sagen gaa til Domstolene. Selv efter Døden vedblev Svendene at ligge Laugshuset