HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt

284

gøre« — det maatte Lauget selv ordne, som det bedst kunde. 146 Mestre indgik da paa Laugshuset en frivillig Aftale om ikke at søge Svende andensteds end paa Her­ berget, og derefter overtog Christian Jakob Emanuel, en døbt Jøde, der i 1745 havde faaet Bevilling til at ernære sig af Skræderprofessionen1), Pladsen som Krofader. Men Lejen maatte straks nedsættes til 130 Rdlr. aarlig, og endda holdt Emanuel kun ud i fire Aar. I 1765 sendte han sin Opsigelse med Tilføjende, at han kun vilde forny Lejemaalet, saafremt han fik udelukkende Privilegium paa al Arbejdsanvisning inden for Faget. Det kunde Mestrene ikke love ham, da de savnede Magtmidler til at tvinge de ulydige. Oldermanden modtog derfor hans Opsigelse og indrykkede i Aviserne en Bekendtgørelse om, at Plad­ sen som Krofader paa Skrædernes Laugshus vilde blive ledig til førstkommende Mikkelsdag. En ny Krofader, Skrædermester Johan Gadow eller Ga- deau, blev antaget, men den aarlige Leje maatte ned­ sættes yderligere til 100 og senere 90 Rdlr. Da Gadow døde i 1770, fortsatte hans Enke Forretningen et Aars Tid, men saa kom Emanuel tilbage og overtog atter Her­ berget til den nu nedsatte Leje. Baade første og anden Gang, han var Krofader, havde Emanuel jævnlige Sam­ menstød med sine stridbare Kunder. I 1764 blev han overfaldet paa Gaden af Skrædermester Sander Busch, der herfor maatte betale 3 Mark i Bøde til Laugets Fattig­ kasse og i Magistratens Overværelse række Emanuel Haanden til Forlig. I hans næste Funktionstid var det særlig Svendene, der forfulgte ham, og disse urolige Folk var det ulige vanskeligere for ham at faa Ram paa. I 1772 blev han voldelig overfaldet af to Svende, Johan Missen og Herman Vortman, som derpaa straks forlod Byen og rejste til de smaa Købstæder. Her tabte Ema­ nuel dem af Syne* og han fremkom derfor med et For- x) Sj. Tegn. *V 12 1745 Nr. 571.