HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt 285 slag om, at ingen Skrædersvend fra København maatte antages til Arbejde i de smaa Købstæder, med mindre han kunde forevise Bevis fra Oldermanden i København. Emanuels Klage gik lige til Kancelliet, men der kom intet Resultat ud af den, da Kancelliet mente, at de alle­ rede udgaaede Reskripter om Rejsepasser maatte være tilstrækkelige. Om hele denne Sag sendte Krofader Emanuel d. 13. Juli 1772 Magistraten følgende Redegørelse1): U nd erd an igst P rom em oria til Stadens høje Raad! Deres E x cellen ce og sam tlige naadige Herrer er noksom bekendt, h vo rled es jeg paa en m eget glubsk og vold som Maade blev overfald et hjemm e i Stuen paa Skræderherberget, hvor jeg bor, af tvend e Skræ dersvende n avn lig P ayreuther og Osnabriiik2). Jeg havd e og Naade at p erson ligen faa tale med D eres E x cellen ce selv derom , som ved F o rev isn in g saa mig m ed blaa og b lod igt Ansigt af deres slette tyrann iske Medhandling, som kunde have b livet m in Død paa Stedet, der­ som ikke Folk ved m it og Børns jamm erlige Raaben og Skri­ gen havde komm et m ig til Hjæ lp og reddet m ig af de barba­ riske V old smænd s Hænder, som og samm e Øjeblik tog F lug­ ten og escap ered e herfra. I den beklagelige T ilstand og som jeg var tilredt, som og af. den Angst og Jammer, m in Kone og Børn var ud i, var ingen Sam ling til at anhold e d isse 2 Skælmer, m en s alene paase at faa m ig reddet og til Sengs. Jeg lod da ved Hr. P o litim esteren m elde denne vold somm e Medfart, som og straks m edd elte m ig A ssistance til at opsøge og hefte dem . Mens de var alt borte og ej til at find e, saasom de nok kunde fo restillet dem den derpaa for dem vel for­ tjente og følgend e Straf. Da jeg om nogle Dage var komm en til de Kræfter, at jeg kunde gaa ud, indgik jeg til D eres E x­ cellence i den ovenm eld te T ilstand m ed m in und erdan igste skriftlige A n søgn ing om at faa forbudet saa v el her som ved andre Købstæder her i Landet, at ingen Skrædersvend maatte hos nogen Mester b live antagen uden B evis herfra, for ikke fra dem at faa B evis til R ejsepas; m en s dog er de lykk eligen bortkomne. Da jeg nu ikke m ere tænkte derpaa, og har ') Skrivelsen — og de følgende Citater — gengives med lem pet Ortografi. 2) Betyder form entlig kun, at de næ vnte Svende, M issen og V ort­ man, var fra Bayreuth og Osnabriich.