HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt

2 8 3

fader, Skrædermester Peder Fischer, rykkede ind. Men Henneman nægtede at betale Lejen for det sidste Halv- aar og indstævnede Oldermanden for Bytinget til at yde ham Erstatning for det Tab, som denne Flytning havde forvoldt ham. Zahle indflyede som sædvanlig til Magistra­ ten om Bistand. Men nu ser det ud til, at Magistraten er bleven ked af disse Kævlerier; thi den resolverede kort og godt: »Oldermanden kan forsvare sig paa lovlig Maade«. Endvidere søgte Henneman at chicanere Older­ manden og den nye Krofader ved privat at skaffe Sven­ dene Arbejde, til hvilken Virksomhed ellers Krofaderen var eneberettiget. Men heller ikke i sin Klage herover havde Oldermanden rigtig Held med sig, idet Magistraten blot opfordrede ham til at bevise Klagens Rigtighed. Om­ sider kom det igen til et Forlig. Henneman, som utvivl­ somt havde lidt noget Tab ved den hastige Opsigelse, havde ikke Raad til at fuldføre den paabegyndte Proces mod Oldermanden og bad derfor Magistraten mægle imel­ lem dem og om muligt skaffe ham nogen Erstatning af Laugets Kasse. En Del af Mestrene var villige til at give ham 40 Rdlr.; men Oldermand Zahle vilde ikke strække sig videre end til 30 Rdlr., hvilket Beløb Henneman saa tog imod, hvorpaa Processen blev hævet. Adskillig Skade har dog sikkert Henneman og et Par andre ligesindede Smaamestre tilføjet Krofaderen ved deres idelige Arbejdsanvisning. I 1759 fik den daværende Herbergerer Sv. Kan Lejen nedsat fra 170 til 150 Rdlr. aarlig, og da han ikke desto mindre sagde Pladsen fra sig i 1761, fordi »han ikke ved Stedet kan subsistere«, kunde Lauget ingen Krofader faa, med mindre det kunde garantere ham, at der ikke vilde blive gjort noget Ind­ greb i hans Eneret til at anvise Svendene Arbejde. Lau ­ get ansøgte derfor om Tilladelse til at idømme de Svende og Mestre, som gik uden om Krofaderen, tilstrækkelige Mulkter. Men Magistraten svarede: »Herved er intet at