HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Korporationei’

266

Ansøgning 0111 en Ændring1); man tør sikkert antage, at det vilde betyde en Skærpelse — i hvert Fald satte Kan­ celliet sig imod Forslaget. Men selv i Examens gældende Skikkelse kunde Korporationens Medlemmer sikkert øve en ikke ringe Indflydelse paa Kandidatens Skæbne, nem­ lig gennem Varekundskaben; ved denne Prøve var det ikke mindst Kendskabet til The, der spillede ind, og man ser f. Ex. i 1831 en Kandidat dumpe for tredje Gang ved denne Examen, hvorpaa det indberettedes til Magi­ straten. Endnu stærkere maatte disse Bestræbelser for at be­ grænse Tilgangen til Faget træde frem indenfor Haand- værksfaget, Lysestøberne. Strax efter at Korporationen var kommet til Verden, anmodede den om, at det »ved Lov« maatte blive bestemt, hvori den Prøve skulde be- staa, som man skulde aflægge for at faa Borgerskab som Lysestøber2). »Ved Lov« vil sikkert blot sige, at man ønskede, at Kancelliet skulde fastslaa Prøvens Indhold, og man androg yderligere om, at det skulde paabydes Formanden at kontrollere en rigtig Behandling af Lyse­ garnet — som man ser, sat op efter de bedste Lavsmeto­ der. Kancelliet blev strax betænkelig ved en saadan Prø­ ves Indførelse, idet Adgangen til Erhvervet derved kunde gøres for vanskelig3), og henviser til det ovenomtalte Reskr. af 24. September 1740, hvorefter enhver, der vilde Prøven skulde efter dette Forslag »bestaae i at concipere eet Handelsbrev, at kunne regne de Fire Specier i benævnte og ubenævnte Tal, samt Brøk, og kjende og bedømme Varerne, som ere Gjenstand for denne Handel«. Korporationens Forhandlingsprotokol. 2) Korporationens Forhandlingsprotokol. 9. Juli 1818. — Dette var dog ikke ganske korrekt, idet PI. af 17. Juni 1818, hvorved Korpora­ tionen var skabt, kun taler om, at det skal være Formanden og et af Medlemmerne, der skal udstede Attest om, at den, der søgte Borger­ skab som Lysestøber, var kvalificeret dertil. 3) D. Kane. 2. Dep. Brevbog 1818. Nr. 3585. Se ogsaa J. N. Høst: Anf. Skr. S. 319.