HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Korporationer 265 var en anden Sag. Paa dette Punkt ser man da Bestræ­ belser udfoldet fra Korporationernes Side, for at man ogsaa skulde idømmes Bøde til Korporationen, men Kan­ celliet holder paa dette som paa andre Punkter stadig igen. Derfor afslaas det ogsaa1), da Lysestøberne 1819 anmoder 0111 , at enhver, der vinder Borgerskab, i Lighed med, hvad der almindelig fandt Sted ved Lavene, skulde betale en Kendelse til Korporationens Kasse. Ogsaa de tvungne Lære- og Svendeaar, der var gældende ved de fleste Lav, søgte Korporationerne at faa gennemført, om­ end uden Held. Men lykkedes dette ikke, saa kunde Korporationerne dog altid gøre noget i denne Henseende; betegnende er det, at Hørheglernes Korporation i sine Samlinger efterhaanden fik vedtaget Fælles-Aftaler om Læreaar, Lærlinges Ind- og Udskrivning, om kun at antage saadanne Svende, der havde lært Hørhegleriet fabriksmæssig o. s. v., idet Korporationen fandt det me­ ningsløst at holde Prøve uden faste Læreaar. Helt og ganske synes Aftalerne dog ikke at kunne være gennem­ ført, idet man anmodede om at faa Øvrighedens Hjælp i denne Henseende2). Man ser saaledes, at Korporationernes Bestræbelser sta­ dig gik i Retning af at blive Lav. Dette viser sig ikke mindst med Hensyn til Prøven indenfor de Korporatio­ ner, hvor en saadan fandtes. Hvad Examen i Porcel- læns- og Pottehandler-Korporationen angik, ser vi denne afholdes, sikkert efter væsentlig samme Mønster som i Handelslavene, af et Magistratsmedlem og 2 fra Korpo­ rationen. 1821 indgaar imidlertid Korporationen med >) D. Kane. Res. 20. Juli 1822. 2) Svaret blev et bestemt Afslag. D. Kane. 2. Dep. Brevbog.. 23. Juli 1835 til Magistraten. — At saadanne Aftaler ogsaa ellers kunde træffes og i mange Tilfælde med Held gennemføres, viser Borstenbin­ derne, der hverken havde Lav eller Korporation. Jfr. Joh. Nik. Høst: Dansk Borgerret. 1839. S. 286—7. 18