HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Korporationer

264

tyder endog paa, at disse Erfaringer er vundet meget hurtigt, maaske allerede i 1819; i hvert Fald er det værd at anføre, at Collegial-Tidende, hvis Redaktører var de to Kancelli-Deputerede, P. J. Monrad og A. S. Ørsted, alle­ rede 1821 kunde skrive: Det er en temmelig herskende Misforstaaelse, at de Næringsbrugere, som have erholdt Authorisation til at have Formænd, derfor betragte dem som Laug. Slige Bestemmelser give en Classe af Nærings­ brugere aldeles ingen nye Retttigheder, men Formæn- dene ere blot satte til at paasee Orden blandt Nærings- brugerne og varetage deres Rettigheder, saaledes som disse vare bestemte ved de allerede forud giældende Reg­ ler . . . . Det har derfor sin Interesse nærmere at se paa de Bestræbelser, Korporationerne udfoldede. Naar Korporationen var dannet, kunde den antage en Korporationsskriver, som Lavene havde Lavsskrivere, og han kunde da møde i Retten for Korporationen i de Sager, der rejstes fra denne Side1), under Forudsætning af, at han var lønnet, som Lavsskrivere almindelig var det, og saaledes ikke speciel interesseret i Sagen. Man antog da ogsaa almindelig en Prokurator som Skriver ved Korporationerne. Og dog var der en ikke uvæsentlig Forskel mellem Korporation og Lav; havde man saaledes drevet en Næ­ ring, der gjorde Indpas i et Lavs Rettighed, blev man ikke alene idømt Bøde til det offentlige, men ogsaa Bøde til Lavets Kasse, medens man, hvis det drejede sig om en Korporation, kun kunde blive idømt Bøde til det offentlige, idet der ikke som ved Lavet var givet Kor­ porationen nogen Særret paa Næringen2); at en Del af Bøden kunde tilfalde Angiveren, in casu Korporationen, 1) D. Kane. 2. Dep. Brevbog. Skr. til Politiretten i København af 6. Febr. 1819. 2) Særlig generede dette Korporationen, hvor den stod mod Lav (Porcellæns- og Pottehandlernes Forhandlingsprotokol. 1823).