HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Korporationer 263 nerne ikke øve Indflydelse paa, hvem Borgerskab tildel­ tes — kun mere indirekte kunde dette ske for de 3 Kor­ porationers Vedkommende, hvor der skulde udstedes At­ tester om Dygtighed (Lysestøbere og Hørheglere) eller a f­ lægges en Examen (Porcellæns- og Pottehandlere); disse Korporationer satte da ogsaa Kraften ind her. For de andre Korporationer var det ganske udelukket, at Korpo­ rationen direkte kunde øve Indflydelse paa, hvem der skulde faa Borgerskab, og det er maaske dette Forhold, der bidrager til, at Interessen for Korporationerne gen- nemgaaende ikke syntes stor blandt Medlemmerne. Spørger man nu, hvad Korporationerne udrettede, vil man af det forud sagte forstaa, at Ønskerne om at faa Korporation for en væsentlig Del var bestemt af at h in ­ dre andre i at gribe over i den Næring, man selv drev. Med den lovlige Organisation havde man skabt Organet, der udadtil kunde optræde med anderledes Magt end den en­ kelte Næringsdrivende, og ganske karakteristisk for det Virke, Korporationerne i denne Henseende udfoldede, er det, at Stiftamtmanden i Aarhus i 1824 anbefaler Ind ­ førelse af Korporationer her med den Nytte, Formænd kan gøre ved at anmelde og paatale Misbrug og ulov­ lige Indgreb i de enkelte Næringsgrene, ligesom Magistra­ ten i Aarhus ønskede Korporationer med Pligt til at p aa ­ tale ulovlige Næringsbrug, idet saadanne ellers ikke paatales i en lille By, hvor alle kender hverandre1). Det var dog sikkert ikke mindst disse stadige Processer, Kor­ porationerne førte om deres Nærings Berettigelse, i Fo r­ bindelse med Forsøget paa at gennemføre mere lavs­ mæssige Tilstande indenfor Korporationen, der gjorde, at Kancelliet under Henvisning til de Erfaringer, man havde gjort i København med Hensyn til Korporatio­ nerne, modsatte sig deres Indførelse i andre Byer. Alt

*) D. Kane. 3. Dep. Brevbog. 6. Marts 1824.