HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Korporationer

260

giet med, at man paa denne Vis vilde hjælpe Industrien frem. I nogle Tilfælde afslog Kancelliet Korporationsbegærin­ ger1), saaledes f. Ex. fra Konditorerne, fordi kun et Faatal af disse ønskede at vælge Formænd, og fra Kurvemagerne, utvivlsomt fordi de umiddelbart forinden havde søgt 0111 Lav og nu mente gennem Korporation at kunne gennem­ tvinge Prøvestykket2). Ligeledes nægtedes det Marskan­ disere at danne Korporation, sikkert fordi det var van­ skelig at sondre denne Handel ud fra de Tilfælde, hvor en Mand solgte sine Ejendele3). Men fraset saadanne en­ kelte Lejligheder, hvor Afslaget iøvrigt begrundedes meget forskelligt, tillodes i disse Aar Oprettelsen af Korporatio­ ner meget let, ja udvides til at omfatte Odense, hvor det tillodes 4 Klasser næringsdrivende at vælge Formænd4). Odense Magistrats Motivering er den samme expeditions- mæssige, som vi kender fra København. Men Odense er ogsaa den eneste By udenfor København, der fik Tilla­ delse til at oprette Korporationer. Medens man som nævnt ved Korporationer fortrinsvis tænker paa de gennem Kancelliet stiftede Organisationer i 1818 og 18195) samt Høkerne og Hørheglere, altsaa Or­ ganisationer indenfor Detailhandelen og Haandværk, er der ikke Tvivl om, at i udvidet Forstand — om man definerer Korporation som en Organisation af Nærings­ drivende indenfor et enkelt Fag, grundende sig paa of- fentig Bemyndigelse, med det Formaal at vælge Formand

*) Otto Müller: Om Laugsvæsen. Kjøbenhavn 1840. S. 164. 2) D. Kane. 2. Dep. Brevbog. 1818. Nr. 3389 og Nr .3800. 3) D. Kane. 2. Dep. Brevbog. 1819. Nr. 1864.

4) D. Canc. 3. Dep. Begistrant. 1819. Nr. 4181. — De fire Klasser var 1) priviligerede Handlende udenfor Lav, 2) Brændevinsbrændere, 3) Øl­ tappere og Kroholdere og 4) Spækhøkere og Brødbagere. 5) Otto Müller (Udkast til Lov etc. S. 273) synes at ville indsnævre Korporationsbegrebet til de Forbindelser, der grunder sig paa den kgl. Besol. af 15. April 1818.