HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Korporationer 259 stadige Ønske om bekvem Expedition næppe ha r spillet større Rolle her. Men desuden oprettedes der en Korporation indenfor Haandværket og en indenfor Fabrikkerne — nemlig Lyse­ støbernes og Hørheglernes. Her maatte selvsagt Bedøm­ melsen af det Arbejde, der skulde udføres før Meddelel­ sen af Borgerskabet, blive af afgørende Interesse sammen med det fælles Forsvar mod dem, der greb ind i Nærin­ gen. Medens Lysestøberne faar Lov at vælge Formænd 1818, saaledes at Borgerskab som Lysestøber for F rem ­ tiden først vilde kunne meddeles, efter at man gennem Attest fra Formanden og et Medlem af Lysestøber-Korpo­ rationen havde godtgjort, at man forstod Faget, kommer Hørheglerne først med i 1824, da Kancelliet forlængst var ophørt med at benytte sin Ret. Hørheglerne staar da ogsaa i en Gruppe for sig. Hørkræmmernes Lavsrettighed omfattede ogsaa Ret­ ten til at drive Hørhegleri, og ved den Examen, der a f­ holdtes ved Hørkræmmerlavet, spillede Kendskab til Hørren og dennes Behandling en Rolle. Men ved kollegial Bevilling (General-Toldkammer- og Kommerce- Kollegiet) gaves der særlig Borgerskab som Hør- og Hampehegler, og saadanne kom ganske naturligt ind paa at drive Erhvervet mere fabriksmæssig. Disse privilige­ rede Hørheglere søgte 1824 om, at der maatte indføres en Prøve, saa at Forudsætning for Borgerskabets Udstedelse for Fremtiden blev, at den paagældende havde bestaaet en Prøve for Formændene for Hørheglerkorporationen. Ved kgl. Resolution af 17. November 1824 bevilgedes dette, og Hørheglerne fik Lov at vælge Formænd1). Denne Kor­ poration kommer saaledes til Verden paa en lidt anden Maade end de andre, og den motiveres da ogsaa af Kolle­

J) Danske Forestillinger og Resolutioner. Generaltoldkammerets Arkiv.