HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Korporationer

258

Aarene 1818 og 1819 meget villig til at efterkomme An­ modninger om Oprettelse af Korporationer. Først mødte den talrige Næringsklasse frem, der drev Værtshusholderi og Øltapperi; den gjorde opmærksom paa, at den var langt større i Tal end de to Fag, der hid­ til havde faaet Tilladelse til at danne »et Slags Laug«; Værtshusholderne og Øltapperne følte sig uden Beskyt­ telse, ikke mindst overfor Høkerne, med hvem de i disse Aar laa i stadig Strid, og de mente, at det vilde være muligt at beskytte deres Interesse, om de fik Lov at »ud- giøre eet Laug« som Porcellænshandlerne; Ordet Korpo­ ration er endnu ikke udformet, hvad der bedst fremgaar af den Betænkning, Magistraten afgiver paa denne An­ søgning; det hedder, at man gerne ser, om de af Stadens Borgere, der ha r samme Haandtering, »ogsaa under en fælleds Bestyrelse udgjøre eet Societet eller een Forening, der dog naturligvis ikke behøver at være laugsmæssig organiseret«. Samme Aar, 1818, faar indenfor Handelsfagene Mel og Grynhandlerne1) samt Glashandlerne Lov at vælge For- mænd, og i Begyndelsen af 1819 kommer Frugt- og Vildt­ handlerne med; stadig er Omkvædet i Ansøgningerne: uberettiget Indgreb i Næringen, men, naar man ser, hvor ekspeditionsmæssigt Kancelliet nu tager paa disse Sager, synes Statsadministrationen ganske at have sluttet sig til Magistratens Standpunkt om det ønskelige i en Organi­ sation efter Fag. Det er værd her at fremhæve, at, med Undtagelse af Porcellæns- og Pottehandlerne, er der ikke Tale om Aflæggelse af Examen, samt at nogle af de Fag, der fik Lov at danne Korporation, som f. Ex. GlaShand- lerne, kun talte meget faa Udøvere, saa at Magistratens

*) Efter PI. af 30. Sept. 1835 skulde Rugbrødsbagere gaa ind i denne Korporation, dog saaledes, at denne Virksomhed ikke uden særlig Til­ ladelse kunde forenes med Mel- og Grynhandel.