HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København 233 Men i København var der andet og mere, der var galt. end senere i Sorø; det var her ikke blot den p rak tiske Omstændighed: Mangel p aa E levm ateriale til at frekven ­ tere Stiftelsen, der gjorde sig gældende. Ogsaa dette var galt nok ved det københavnske Akademi, der kun i meget ringe Grad opdrog gode og brugelige danske Mænd; der var i København heller ingen Ideer, ingen Principer, og denne Skoles Indsats i vort Kulturliv h a r været saa ringe, at der egentlig altid h a r hersket meget taagede F o re stil­ linger om dens Eksistens og Virksomhed; den eneste v ir­ kelig kendte Mand b land t dens Lærere var Bircherod, hvis Berømmelse beror p aa han s Dagbøger, der er rige paa gode personalhistoriske Oplysninger og ikke m indre paa Sladder, men noget Navn i V idenskaben, i vort Aandslivs Historie h a r han lige saa lidt som nogen af hans Kolleger ved Akademiet. Alle disse H e rrer var P rofessorer ved Universitetet, og for fleres Vedkommende taler de bevarede Betænkninger, som ovenfor refereret, fordelagtigt om deres pædagogiske Interesser og Iver fo r Undervisningen, men H oved ind tryk ­ ket af dem er dog, at de arbejdede i nedarvede og ganske stivnede Fo rm er, og om deres videnskabelige Arbejde foreligger lidet eller intet. Nu m aa det jo erkendes, at den danske L itte ratu rs H istorie fra Reformationen til Holberg i fuld Sammenhæng med det hele Aandslivs Udfoldelse ikke er skrevet. Bortset fra enkelte fortræffelige personal­ historiske Monografier er det kun engang forsøgt at e fte r­ vise nogle Hovedlinier gennem Skildring af de skiftende Tider og deres Typer — i det geniale Værk med denne Titel, men det er ikke alle Hovedlinier, der her er gen­ nemført; den i denne Sammenhæng vigtigste, den lærde Litteratur, der under O rthodoxiens tunge og tykke Over­ flade rumm er T idens Hum anism e og religiøse Diskussion — med denne L itte ra tu r h a r endnu ingen kyndig givet sig i Lag for Alvor. H ertil kræves ganske vist ogsaa en