HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5
234
Det ridderlige Akademi i København
Række Forudsæ tninger, som sjældent er forenet: grundigt og sikkert Kendskab til h in Tids vanskeligt tilgængelige latinske Sprogform, der kun h a r lidet tilfælles med det Ciceronianske Latin, og ikke m ind re til fremm ed lærd L itteratu r — Philosophi og Theologi — som den havde udviklet sig fra sekstende A arhundrede af. Hin, den hum anistisk og theologiske Lærdoms, Tid, hvori ogsaa de naturvidenskabelige Fags om fattende og ofte meget tung t formede L itte ratu r spiller en indgribende Rolle — hele denne Lærdom og V idenskabelighed var siden 1670erne herhjemm e i S tagnation og Opløsning, men det er en Selvfølge, at Fo rudsæ tningen for at be dømme denne Opløsning og det nye, der fulgte efter, er at kende og fo rstaa det gamle, der gik forud. Saa længe Undersøgelsen heraf ikke er gjort, lader der sig kun sige nogle almindelige Bemærkninger om Opløsningen og Ned gangen, som i h in Tid præger ikke blot det ridderlige Aka demi, men ogsaa Universitetet; saa meget lader sig nem lig ogsaa hævde om den gamle Højskole p aa F ru e Plads, skønt dens H istorie i Christian den Fem tes og F rederik den F jerdes Tid er ukendt. Der blev i 1690erne g jort et forgæves Forsøg paa at reform ere den, men alt laa i Dvale endnu en Menneskealder, indtil den genskabtes ved den nye Fundats, der er eller burde være kny ttet til Hans Grams Navn. Under denne den hjemlige Forsknings beskæmmende T ilstand lader det sig ikke gøre med fuld Retfærdighed at stille vor Undervisningsanstalt p aa Nytorv p aa rette P lads i Kulturlivets Historie. Men det tø r siges, at det var et m islykket Forsøg paa a tter at skabe et adeligt Akademi i D anm ark , mislykket baade fordi p aa den Tid Adelen som S tand var i Opløs ning i mere end en Henseende, fordi Tiden, som ogsaa Forholdene i Udlandet viste, var løbet fra den Art Lære anstalter, og fordi Regeringen planløst forsøm te at gøre
Made with FlippingBook