HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

232

Det ridderlige Akademi i København

hævelsen er dog sikkert alligevel komm en som en Over­ raskelse. I April 1710, da F rederik den F je rde atter havde kastet sig ind i den vanvittige Krig, fik Calnein et Re­ sk rip t om, at Akademiet p aa nogen Tid og til videre skulde være ophævet fra 1. Maj. Allerede i Marts var der ganske vist udgaaet O rdre til at reducere Hestenes Antal til 1 2 , men det var ikke sket, sikkert i den For mening, at saadanne kongelige O rdrer ikke altid skulde tages saa alvorligt; nu beordres alle de ædle Dyr solgt, alle Betjente afskediget og alle Akadem ister h jem send t1). Calnein blev S tiftam tm and i Ribe, hvo r h an forblev til sin Død 17262); noget Avancement for Akadem iets Over­ hovmester var dette visselig ikke, snarere en m ild F o r­ visning, vel ikke i Unaade, men dog et Udtryk for, at Manden var en ligegyldig Person, som ikke kunde spille nogen Rolle. Det københavnske R idderakadem is Saga var hermed ude, ikke blot for nogen Tid, m en fo r stedse; og denne Saga havde været kort, men ikke straalende. Vel kan m an maaske hævde, at det opstod igen en Menneskealder senere i det soranske Akademi, der 1747 fo rtræng te F re­ derik den Andens Skole af Reden, og det k an ikke be- tvivles, at den københavnske Stiftelse h a r spillet en Rolle ved Fo rhand lingerne om Genoprettelsen af Akademiet i Sorø, men i Hovedsagen, i P rinciperne fjæ rnede man sig dog fra det københavnske Akademis hele Karakter, bestem t af en ny Tids Ideer, selv om Fo rm en helt tilhørte den svundne Tid; at de nye Ideer, der om k ring Aarhun- dredets Midte gav sig tilkende i Sorø, ikke form aaede at skabe Liv i den gamle Form , er en anden Sag; Hoved­ grunden hertil var, at de var uforenelige med et ridder­ ligt Akademi.

*) Aktst. 66. 2) Personalhistorisk Tidsskrift 2. R. IV, 11.