HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København 219 Begrundelse af denne F rem gangsm aade an fø rer han, for det første, at Livius er en af de vanskeligste latinske P ro sa ­ forfattere, saa at den, der virkelig kan beherske hans Text, m aa anses fo r at være vel hjemm e i Latin; at lære de Elever noget, som ikke k an fo rstaa en ganske let Text som Cornelius Nepos, anser Kenckel fo r en Umulighed og mener derfor, at Valget af Livius er rigtigt, da dog derved de flinke kan lære noget. L ivius’ Stil betegner han — om sat i Udtryk, der ligger en moderne Læser nærmere — som elegant, k o rtfa tte t og dog fyldig, præget af maskulin S tyrke og rig p aa ramm ende Udtryk og Ven­ dinger; endelig er det ogsaa, som h an tilføjer, temmelig rent Latin, selv 0111 der ogsaa k an siges noget 0111 Livius’ Padova-Dialekt. Kenckels Bemæ rkninger om Livius og den pædagogiske Brug af den rom erske H istoriker er vel noget summariske, men i det hele fornu ftige og ram ­ mende; det er rigtigt, at . Livius i det hele ikke er saa ganske let en F o rfa tter, som h an i A lm indelighed regnes for, og at hans Stil i betydelig Grad afviger fra det Cicero- nianske Sprog, ikke derved at det er m ind re re n t eller skæmmet af F o rfa tteren s Dialekt, som m an vel i O ld­ tiden mente at kunne spore, m en som ikke føles af nyere Tiders Læsere, men ved en Udvikling i selve det latinske Sprog, der fø rer b o rt fra Cicero, og anvender nye, ofte mere kunstlede stilistiske Midler, idet det dog er klart, at Bestræbelsen ikke blot h a r været æstetisk, men ogsaa er gaaet ud p aa ved større Knaphed og S tramm en af Udtrykket at give T anken en m ere p ræ gnan t Form . Der er, fo rtsæ tter Kenckel, i det rom erske Historieværk indlagt en Række Taler, hvis A rgumentation k an være meget nyttig til at lære E leverne a t ordne og fo rm e deres Tanker. Endelig føres E leverne ved Læsning af Livius til Kilden til den rom erske H istorie med F rem stillingen af de politiske F o rho ld de Krige, der fø rte til et Verdens­ herredømme, som jo blev af afgørende Betydning for hele