HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

218

Det ridderlige Akademi i København

vist sig nyttigt at holde Exam ination og ikke begrænse sig til Forelæsning, da dette medfører, at Eleverne, n aa r de hver Dag hø re r noget nyt, glemmer det hele lige saa hu rtig t igen, eller i hvert Fald kun bevarer løsrevne S tum ­ per deraf i Hukommelsen. Men Exam inations- og Repe­ titionsmetoden kræver af Akadem isterne, at de skal a r ­ bejde med og fra Time til Time vise aktiv F lid og Op­ mærksomhed. S tephan Kenckel skulde fo ruden alm indelig Historie ogsaa docere Eloqventsen eller den latinske Philologi; dette var efter Væsen og Oprindelse en ganske natu rlig Forening, da al H istorieforskning dengang nødvendigvis forudsatte solide Kundskaber i latinsk Philologi, hvilket forøvrigt i stort Omfang endnu stadig er Tilfældet. Hi­ storie som Fag er i nyere Tid et P roduk t af den italienske Humanisme, hvis Historieskrivning ligesom den antike for største Delen var en Historiens Moral, ved Siden af, at den, ligeledes efter klassisk Forbillede, lagde meget stærk Vægt paa det stilistiske som Hovedm iddel til at skaffe Betragtningerne Indgang. Videnskabelig H istorie­ forskning paa det fornødne philologiske Grundlag blev skabt af Scaliger, men hans Metode trængte kun spo ra­ disk igennem, og H istorien som Fo rskning og Undervis­ ningsfag prægedes kun i ringe Grad deraf. Om Under­ visningen i Eloqvents bemæ rker Kenckel i sin Betænk­ ning meget fornuftigt, at det ikke vilde være rigtigt i Rid­ derakadem iet at docere dette Fag more académico, det vil sige saaledes som det sædvanlig var T ilfæ ldet ved Uni­ versiteterne, hvor der i Forelæ sningerne blev givet u d ­ førlige Komm entarer til de Tekster, m an læste over. Til Brug ved Indøvelsen af latinsk Stil og D iktion h a r han valgt Livius, og Øvelsen foregaar paa den Maade, at de, som er nogenlunde flinke i Latin, oversætter eller om for­ mer Livius til Ciceroniansk Stil, medens de andre, som ikke kan dette, oversætter til Tysk, F ran sk eller Dansk. Til