HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

12

Københavns Kommune og de store Landboreformer

ladt at afstaae og overlade samme til hvilken a f deres Børn, og om de ingen Børn have, Slegt eller F r em ­ mede, hvem de vil, n aa r Persohnen dertil af Herskabet findes duelig og beqvem«. »Efter foregaaende Overlæg med Herskabet og deres Samtycke« kunde Fæsteren tillige »deele« . . . Gaardens Ha rtko rn »imellem sig og een af sine Børn eller mellem 2de af sine Børn eller Arvinger«. Disse Arvefæstebrevets afgørende Bestemmelser havde været Genstand for mange Betragtninger. Raadmand Nissen havde for Udøvelsen af Arvefæste­ rens Overdragelsesret foreslaaet den svagere Begræns­ ning: »med Herskabets Forevidende og Samtykke«. Forvalteren kæmpede til Gengæld for at sikre Magistra­ ten en vidtgaaende Vetoret. Kun derved, hævdede han, kunde m an forhindre, at Gaardene blev »afstaaet til et Skarn efter andet, som ru inerer Stædet«; kun derved kunde man forebygge Slægtstrætter, Slagsmaal, Proces­ ser og mange Fortrædeligheder. Overpræsidenten ind ­ rømmede, at der intet fandtes, »som i Almindelighed encouragerer Mennisker till Fliid og Stræbsomhed, end det Haab, at deris Børn og Afkom k and høste Frugten deraf, huilken Regæll stræcker sig fra den høyeste till den laveste og følgelig till Bunden med.« P rak tisk E r­ faring bevirkede dog, at h an støttede Forvalteren. »En god Bunde kand som andre offte have en liderlig og uduelig Søn«. Ogsaa om Delingsretten havde der været Diskussion. Var Gaarden af et vist Ha rtko rn — d. v. s. tilstrække­ lig stor — hævdede Borgmester Fædder, var det u n ø d ­ vendigt at kræve Magistratens Sam tykke til dens Udøvelse. Med denne Opfattelse stod han alene. Under Fo rhand lingerne udtalte Forvalteren nogle p ro ­ fetiske O r d 1): »I øvrigt er disse Fæster af saadan Vig*) Betænkning 9/s 1767.