HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Københavns Kommune og de store Landboreformer

11

have tilstrækkelige Tjenestefolk og kunne stille Mand­ skab til Landmilitsen. Slapper man Baandene, tilføjer han , vil Ungdommen opgive Landbruget eller søge bort til de frugtbareste Egne. »Derom haver mand hafft Bevieser nock i de Tiider, da det var Bønderkarlene tilladt at opsige deris Tieniste og at kræve Pas, n aa r de vilde«. Bønderne skulde have A r v e f æ s t e paa deres Gaarde, men ingen Ejendomsret. Saa vidt var alle enige. Van­ skeligere var Formuleringen. Saa længe Fæsterne, de nuværende og de fremtidige, overholdt deres Forpligtel­ ser, stod der i [Nissens og] Magistratens første Udkast, skulde de »i aldt ansees som de selv virkelig eyede« deres Gaarde. Forvalteren og Overpræsidenten var be­ tænkelige ved dette Udtryk. Bonden maa ikke være i mindste Tvivl om Ejendomsforholdet, hævdede den sid­ ste, »huorover der i Fyhn haver været mange Processer imellum Proprietarier og slige indbildte Selv Eyere«. F ra første Færd, paastod han , skal man være klar over, at Arvefæstet »er en frievillig Concession, uden Betaling givet af Huusbonden til Belønning for en stræbsom Bonde og till Encouragement for andre at blive lige- saa«. Resultatet blev et Kompromis. Den omtalte Passus blev staaende, men samtidig indførtes der nogle Vendinger, som fremhævede Kommunens fortsatte E jen ­ domsret. En enkelt — betydningsfuld — Indsk rænkning i Arve­ fæsternes Rettigheder — i et Forhold, som ellers var overladt »Selvejeres« Forgodtbefindende — blev tilføjet i de ny Skøder: »Ingen nye Husmænds Huus [maatte] bygges enten paa Gade, Grund eller Gaardens Fortoug, uden Magistratens Minde og Resolution om, hvad Af­ gift og Pligt paa Huuset skal hæffte«. Magistraten — hedder det i Skøderne — bortsteder og fæster Gaardene »arveligen«. Den nuværende Besid­ der, »hånds Arvinger og Effterkommere« bliver det »til