HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5
13
Københavns Kommune og de store Landboreformer
tighed, at mand formedelst Følgerne deraf i dend efter kommende Tiid h a r Aarsag med langsom Eftertancke og got Overlæg at skrive i denne Materie, at hverken Herskab eller Fæstere skal blive bunden end ten for hart eller for løøst, og endda tør jeg frit siige, at Efter kommerne formedelst Tidernes medførende Fo rand ringer vil finde noget derpaa at udsætte«. Al Umage til Trods havde Arvefæstereglerne mange Mangler. Lad være, at ingen Bestemmelse sikrede Enkerne den fortsatte Besiddelse af Gaardene. Ingen har i Tidens Løb bestridt deres Ret, som m an rimeligvis ha r betrag tet som en simpel Følge af den almindelige Fæstelov givning. ' Uheldigere var det, at heller ingen Ordning blev truffet for det Tilfælde, at en Arvefæster døde uden at have iværksat nogen Overdragelse. Kunde han træffe Disposition ved et Testamente? Faldt Gaarden tilbage til Herskabet, eller skulde en Slægtning have den over d raget?1). Betegnelsen »Arvefæste« syntes at sikre Slæg tens Rettigheder, men viste sig uden Betydning. Testa mentariske Bestemmelser har Godsstyret aldrig anerkendt. Tilstedeværelsen af en stedse gældende »Arveret« har Domstolene benægtet2). Kort før Aarhundredets Udgang døde en Enke i Snoldelev uden i rette Tid at have over ladt Gaarden til en Søn. Kommissionen, som paa dette T idspunk t stod for Styret, var villig til at sælge Ejen dommen, men nægtede at lade Sønnen overtage den i Arvefæste. Fremragende Ju rister blev hørt. Kammer- 1) Forvalter Rosted havde uden Virkning foreslaaet, at en Gaard, hvis Besidder døde uden at have truffet nogen Bestemmelse, paa uforandrede Vilkaar skulde overdrages til et af hans Børn, som Her skabet vilde vælge. 2) Om den flg. Sag se Bistrup-Kommissionens Kopib. Skr. t. Dan ske Kane. 18/s 1800 Nr. 630, t. Kammeradvokat Schønheyder 16/i 1800 Nr. 672, t. Forvalter Albrecht 2/s 1801 Nr. 77, 16/e 1801 Nr. 124 og 24/e 1801 Nr. 125.
Made with FlippingBook