HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5
208
Det ridderlige Akademi i København
Omraaderne, saaledes at Otto Sperlings Fag blev bestem t som H istoria Patriæ og Jus Civile Danicum , og det blev ham sam tidig paalagt at fo rfatte en Methode, det vil sige en Betænkning om, hvorledes h an mente, at Undervisnin gen skulde praktiseres; denne O rdning udvidedes derefter ogsaa til de andre P ro fesso rer1). Disse Betænkninger er af stor Interesse, ikke blot til Belysning af Fo rfatternes Personer, m en ogsaa fo r Tidens Syn paa Undervisning, omend de er meget vidtløftige og svævende og ofte i høj Grad trænger til Fortolkn ing . Stephan Kenckel frem stiller de alm indelige Vanskelig heder for en planmæssig Undervisning, som ligger i selve Akademiets O rganisation2). Det er ikke som sin Fo rgæ n ger i Sorø en ren t kongelig Stiftelse, men halvvejs en p ri vat Indretning. Overhovmesteren, som h a r faaet F o re ta gendet i Entreprise, h a r interesseret sig mere fo r Exerci- tier end for Studier og h a r nødvendigvis m aattet være be stræbt paa, at Driften giver Overskud. Medens der til det soranske Akademi var knyttet en lærd Skole, hvori mange af Akademisterne fik den nødvendige forberedende Un dervisning, kom Eleverne ofte til det københavnske Aka demi saæ slet forberedt, at de ikke kunde følge et ak a demisk anlagt Kursus; navnlig var deres Kundskaber i Latin ofte under Grænsen for, hvad der var en nødvendig Forudsæ tning. Kenckel anser det derfor for fornødent, at det fastslaas, at Kongen vil, at der ved Akademiet ikke blot skal oplæres i Exercitier, men ogsaa i virkelige Studier, og at Akade m isterne ikke optages, før de er 16 Aar og h a r erhvervet de fornødne Fo rkundskaber. Som Fo rho ldet er i Øje blikket, at der er 12 Akadem ister i Alderen fra 12 til 24 Aar eller endog derover, er det meget vanskeligt at ind-
*) Prot. for Commis. 2, 169. 2) Aktst. 31.
Made with FlippingBook