HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København 207 meget nødvendigt at have en Inspek to r eller Underhov- mester til at opretholde Ordenen, og de foreslog derfo r i Slutningen af 1693, at m an afskedigede baade Sperling og Petkum , sam tidig med at Kenckel blev Underhov- mester1). Denne Ind sk ræ nkn ing fand t derefter ogsaa Sted. Da S tephan Kenckel ved Marcus Gjøes O rdning af F o r­ holdene traad te tilbage som Professor, overdroges P ro ­ fessoratet i Eloqvents til Ole W orm , et af den kendte Slægts m indst betydende Medlemmer, der ved Nepotisme fik Ansættelse ved Universitetet i en ganske ung Alder, livor han nu beklædte en medicinsk Lærestol, sam tidig med at h an passede Latinen ved R idderakadem iet; alle­ rede 1701 opgav h an dog denne Stilling p aa Grund af Svagelighed. Otto Sperling blev da ansat paany, men med den kummerlige Løn af 200 Rdlr., der ikke var mere end han havde oppebaaret i Pension. T rods sin høje Alder forblev den lærde Mand, tvungen af Nød, i Embedet, saa længe Akademiet var i V irksomhed, men fristede i de sidste Aar en sørgelig Skæbne2). Allerede 1693 var Jens R ircherod bleven udnævnt til Biskop over Aalborg Stift og efterfulgtes ved Akademiet af den tyske Hofpræ st Christian Rudolph Midler, der 1703 blev Kingos E fterfølger p aa Fyens Bispestol. Det theolo- giske P rofessorat beklædtes derefter af F ran ts Julius Liit- kens, der havde væ ret Legationspræst i Berlin, men nu kaldtes hjem til København, hvor han foruden Professo­ ratet i Theologi, som h an beklædte til Akademiets Op­ hævelse, ogsaa fik Forgængerens Stilling som tysk Hof- præst. Da Otto Sperling første Gang var bleven an sa t som Professor h isto riarum , var Kenckel allerede P rofessor i dette Fag, og der blev da foretaget en Afgrænsning af

') Aktst. 3 2 -3 3 . 2) Sæll. R eg. 1701, 37. B io g r . L ex .