HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

10

Københavns Kommune og de store Landboreformer

saa der ikke kunde blive Tvivl om Bestemmelsernes Rækkevidde og Parternes Rettigheder. Sikkert er det, at Magistratsflertallet nærede Sympati for Forvalterens Be­ stræbelser for at varetage Kommunens Rettigheder. »Jeg nævner mig vist en Bonde Patron — skriver han — men ikke desmindre ville jeg dog aldrig binde mig fastere, end at jeg dog aldtiid havde saa megen Friehed mig reserveret til min particulaire Nytte, om Godset var mit eget, og ligesom jeg da ville hand le [med] mine egne [Bønder], om jeg var Ejere af Godset . . .« Som Helhed h a r Fo rhand lingen stor Interesse og giver et Ind tryk af de Overvejelser og Betragtninger, som i Reformbevægelsens første Aartier h a r gjort sig gæl­ dende. Endogsaa S t a v n s b a a n d et er blevet inddraget i Drøf­ telsen. Ganske vist var dets Opretholdelse et Lovgiv­ ningsanliggende, som ikke kunde løses af den enkelte Godsejer. Kun gennem Retten til al udstede F ripasser havde han Mulighed for at øve Indflydelse paa dets Virkninger. Saa helt uden Betydning var det derfor ikke, at Arvefæsteskøderne kom til at indeholde en Om ­ tale af Husbondens Adgang til »paa billige Vilkaar« at give Ansøgere »Friehed fra Føde S tæd«1). Af en Be­ mærkning , som Overpræsident v. d. Luhe h a r knyttet til denne Passus, synes det endda at have været paa Tale at give de Bistrup Arvefæstere en R e t til for et engang fastsat Beløb at faa udstedt F ripas. Overpræsi­ dentens Indvendinger bevirkede, at en saa vidtgaaende Bestemmelse forsvandt af de ny Skøder. »Som P opu la ­ tion i Almindelighed er et Lands Styrcke — skriver h an — saa er det i Besynderlighed en umistelig og nødvendig Herlighed wid Jordegods«, for at faa Gaardene besat,

*) Efter Udstedelsen af Forordningen om Stavnsbaandsløsningen 29/6 1788 udgik denne Vending (Mag. Res. prot. 30/i 1792).