HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København 183 Halle. Ved nærmere Betragtning vil man dog snart se, at i Tingenes Forløb var Forskellen større end Ligheden; i København var der intet Liv i Universitetet, og en lang Aarrække skulde hengaa, før det atter kom til Kræfter, medens det nye Universitet i Halle fik en hurtig Opblom­ string, der kom til at faa stor Betydning i tysk Aandsliv i det følgende Aarhundredé; og denne rige Begyndelse skyldtes ikke blot Thomasius’ populære, let tilgængelige Philosophi, Rets- og Morallære, men vel nok saa meget den langt dybere og rigere Aand, August Hermann Francke, der er Sjælen i den tyske Pietisme, som bryder den Ortho- doxiens haarde Skal, der havde kvalt saa mangen Livs­ spire indenfor Theologien. Endelig blev Halle ved Chri­ stian Wolfs Virken Midtpunkt for den Philosophi, som dannede Afslutningen paa den videnskabelige Tænknings store klassiske Tidsalder. Ogsaa denne Tænknings største Aand indenfor tysk Videnskab, Gotfried Wilhelm Leibniz, havde stor Interesse for Indretning af Akademier med en mere fri og moderne Undervisning i Modsætning til den lutherske Orthodoxis Systematik i Philosophi og Theologi, som var herskende ved saa mange tyske Universiteter; det var dog for ham andre Synspunkter, der var afgørende end for Thomasius, den eksakte videnskabelige Erkendelseslære og den naturphilo- sophiske Metafysik, der, som allerede antydet, var en lige saa betydningsfuld Faktor i den følgende Tids Aandsliv som den moraliserende Oplysningsphilosophi. Ogsaa han var udgaaet fra Leipzig, hvor Faderen var Kollega med Thomasius’ Fader, og han var Discipel af dem begge. Ogsaa han forlod den gamle akademiske Baas, men i Modsætning til Thomasius fand t han aldrig det ydre Virkefelt, som passede for ham; hans mægtige Geni maatte sprænge alle Rammer, og han forblev sit Liv igennem, trods al Frekvens med den lærde Verden og med politiske Kredse’ det ensomme Ingenium, som først langsomt og ad

Made with