HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København

184

indirekte Veje blev kendt og øvede sin Virkning, endda saaledes, at mange af hans Tanker var i Omløb under fremmede Navne. F ra hans Ungdom foreligger en in ter­ essant Udtalelse af ham om Undervisning og særlig om Akademier. Han havde paa sin Rejse i Italien nærmere studeret det ridderlige Akademi i Torino, og i Indberet­ ningen til den brunsvigske Hertug, i hvis Tjeneste han var indtraadt, fremstillede han Fordelene ved en saadan Undervisningsanstalt fremfor de almindelige Universite­ ter1). Oprettelsen af et Akademi i Nordtyskland vilde gøre Rejserne til Italien og Frankrig overflødige eller bevirke, at de blev mere nyttige, naar den unge Mand fra det hjemlige Akademi var ordentlig forberedt; at Pengene vilde forblive i Landet, er ligeledes et Argument, vi ken­ der fra Overvejelserne om de danske Akademier. Leibniz udvikler videre, at der til et saadant Akademi burde kny t­ tes Lærere i Mathematik og Fortification, Sprog-og Exer- citiemestre, og han udpegede allerede for Hertugen Ste­ det, hvor det skulde ligge: Gottingen, der først et halvt Aarhundrede senere fik sit siden saa berømte Lærdoms­ sæde; ved de Forhandlinger, der da gik forud for Opret­ telsen af Georgia-Augusta, spillede iøvrigt Tanken 0111 et Ridderakademi atter en vigtig Rolle. Leibniz, hvem Tidens Universiteter overhovedet ikke behagede, nærede ogsaa si­ den stadig stærk Interesse for Oprettelsen af ridderlige Aka­ demier, ligesom han virkede for Organisation af en anden Art af Akademier som Arnesteder for højere videnskabe­ lige Studier. En varig og rig Frugt af disse Bestræbelser blev det preussiske Videnskabernes Akademi, men det mindre kendte Resultat i selve det brunsvigske Land var i Samtiden ikke uden Betydning i Tysklands Kulturliv, selv om det som de andre lignende Stiftelser ikke fik noget langt Liv. Det var det ridderlige Akademi i Wolfen- *) Leibniz’ Werke, heraiisg. von Cuno Klopp, 1. Reihe, V 65 (April 1680).