HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København

182

nyere Tids Brydning med Middelalderen, kommer først helt til Udfoldelse gennem det attende Aarhundredes saa- kaldte Oplysningsphilosophi, som dog ved sin populære og let tilgængelige Karakter i alt for høj Grad er bleven op­ fattet som Tidens vigtigste eller endog eneste Strømning. Saa vel Kant som Romantiken vil være uforstaaelig, hvis man ikke erindrer, at Tidens hele videnskabelige Liv i ikke mindre Grad er bestemt af Leibniz og Isaac Newton, men omvendt maa man klare sig, atOplysningsphilosophien har sine Rødder i de Teorier om Naturret og naturlig Religion, som mere end et Aarhundrede tidligere var frem ­ stillet, og paa dette Punkt har Ridderakademierne mere ved Lærernes videnskabelige Indsats end ved deres Op­ dragelse af de unge været et Ferment af Betydning. Professorerne i Halle virkede baade ved Akademiet og ved det nye Universitet, som grundedes i disse Aar. Efter - haanden sygnede dog Akademiet hen, og Grunden hertil var ikke blot, at Interessen samlede sig om at bringe det nye Universitet frem, men ogsaa de urolige Krigsforhold i Tyskland henimod Aarhundredskiftet, mest af alt dog utvivlsomt det Forhold, som overalt gjorde sig gældende, at Akademiets Drift var altfor dyr i Forhold til det Antal Disciple, der søgte det; her som alle andre Steder var den Adel, der skulde sende sine Sønner til Akademiet, hver­ ken talrig eller pengestærk nok til at opretholde det, og hvad der var værre, dens Interesse for at skaffe de unge en god Uddannelse var altfor svag, da Erfaringen viste, at de meget vel kunde komme frem uden Akademiet og overhovedet uden nogen Uddannelse; Familieforbindelser og politiske Kamarillaer var mere værd end selv nok saa gode Kundskaber. I Halle fik Samuel Stryk den Stilling, man havde til­ tænkt ham i København som Lærer ved Akademiet og Universitetet samtidig, og i denne Forbindelse mellm de to Læreanstalter er der Lighed mellem København og