HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København 181 sistorium, hvor han blev dømt til at have forbrudt sin Ret til at holde Forelæsninger og til at udgive noget litterært Arbejde; hermed var hans Stilling i Leipzig umulig, da han maatte leve af sin akademiske Virksomhed, men yderligere udgik der en Ordre til at arrestere ham, hvilket jo nok tør betegnes som en noget haardhændet og ikke vel forsvarlig Angrebsmaade. Han forlod da straks Leip­ zig og drog til Berlin, hvor han blev vel modtaget. I Begyndelsen af 1690 fik Thomasius Bestalling som kurfyrstelig-brandenburgsk Raad og Professor juris og Ordre til at begive sig til Halle, hvor han skulde holde Forelæsninger over Philosophi og Ju ra ved det reorgani- serede Ridderakademi. Dette var et særdeles forstandigt Træk af den brandenburgske Regering; den sikrede sig en Mand, der ved sine Skrifter og sin akademiske Virksom­ hed i Leipzig havde vundet stor Popularitet i den stude­ rende Ungdom. Den store Yndest, som Thomasius nu og senere kunde glæde sig ved, skyldtes baade hans gode og let tilgængelige Form og livfulde Fremstilling, og hele Indholdet af, hvad han havde at meddele. Tilknytningen til Akademiet i Halle passede godt med Thomasius’ Popu- lærphilosophi og praktiske Morallære. Medens det ikke lykkedes at drage den berømte Samuel Pufendorf til Halle, lod Thomasius’ gamle Lærer fra Frankfurt Samuel Stryk sig bevæge til at følge Kaldelsen, og Retsvidenskaben — Tidens ejendommelige Kontami­ nation af Romerret og Naturret — kunde udfolde sig fro ­ digt ved Halles Akademi. Dette er et Moment af historisk Betydning, idet Akademiet, i Forening med et Par andre Stiftelser af lignende Karakter, bliver et vigtigt Led i Ud­ viklingen, da Naturret og Moralphilosophi her træder stæ r­ kere i Forgrunden, end det havde været Tilfældet ved Universiteterne, hvor det egentlige Romerretsstudium al­ tid havde bévaret Herredømmet. Den praktiske og m o ra­ liserende Kulturphilosophi, der betegner den ene Side af den