HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København

180

mastelige i, at Opslagene ikke var paa Latin, men de Heste saa dog ind til Realiteten, hvori der var et vir­ keligt Modsætningsforhold; at gøre Thomasius til en Helt i Aandslivets Historie er ganske vist ogsaa en no­ get barnlig Tanke. Med disse Forelæsninger vilde Tho­ masius i Universitetets Auditorier indføre den Philosophia aulica, som han docerede i sin nævnte Bog, og ikke helt med Urette holdt de brave Leipziger-Professorer paa, at Philosophi var Læren om den videnskabelige Tænkning, ikke én Hofphilosophi eller Anvisninger paa, hvorledes en Hofkavaler eller Verdensmand skulde opføre sig, altsaa en temmelig udvendig Moraliseren. Bogen, Thomasius vilde lægge til Grund for sine Forelæsninger, var højst aktuel i Tyskland. Den span­ ske Jesuit Gracian havde 1647 udgivet en Haandbog i Verdensmands-Philosophi, hvad en Mand, som vil søge højere Stillinger i Samfundet, bør vide, og hvor­ ledes han bør handle, og denne Bog vandt navnlig i den franske Oversættelse under Titlen L’homme de Cour, uhyre Udbredelse ogsaa i Tyskland. Naar Thomasius til Forelæsninger over dette i philosophisk Henseende m il­ dest talt letbenede Skrift føjede et Program, der skulde paavise Manglerne ved Aristoteles’ Ethik og et Disputa- torium, hvori Universiteternes Ordning og Undervisning skulde underkastes Kritik, er det forstaaeligt, at hans Stil­ ling blev vanskelig. At stille Gracian og Aristoteles over­ for hinanden og fremhæve Spanieren paa den store græske Tænkers Bekostning, maa forekomme enhver kyndig ab­ surd, men den Forargelse, det dengang vakte, havde dog nok saa meget sin Grund i theologiske Bekymringer. Intet Under, at man søgte Lejlighed til at faa ham bort. En saadan sørgede han selv hurtigt for. I Anledning af et Fyrsteægteskab skrev han om Forbindelse mellem Luthe­ ranere og Reformerte og søgte at vise, at der intet galt var i et saadant Ægteskab. Han indstævnedes nu for Kon