HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København 179 mærkninger, han lejlighedsvis henkaster 0111 Descartes og Spinoza, viser dette k lart nok, og ikke m indre tydeligt fremgaar det af hans uheldige Polemik med den ska rp ­ sindige von Tschirnhausen. En Redegørelse for disse F o r­ hold hører ikke herhen, og Opmærksomheden skal blot henledes paa, at denne Modsætning mellem den dilettan­ tiske Ræsonneren og den methodiske videnskabelige Tænk­ ning her fremtræder paa en Maade, der endnu virker gan­ ske aktuel. Unægtelig formaar Thomasius i sine mere modne Aar at grave noget dybere, men i hans første Sturm - und Drangtid kan han ikke frikendes for Overfladiskhed. Hvor megen Ret han end havde i sin Kritik af Autori­ teterne, kan det ikke undre, at man ikke lod sig imponere af de Arbejder, hvormed han gav Programmet for sin akademiske Undervisning; de bevægede sig paa de to Om- raader, hvor han særlig vilde optræde som Fornyer, og har Titlerne Institutiones jurisprudentiae divinae og In- troductio ad philosophiam aulicam. Allerede inden disse Røger udkom i Trykken, havde han i en Art Tidsskrift, som han et Par Aar udgav under veks­ lende Titler, men som er kendt som Monatsgespräche, gjort sig bemærket som Kritiker af Tidens Videnskab, men navnlig vakte han i 1687 nogen pinlig Opsigt ved at gøre Opslag 0111 sine Forelæsninger paa Tysk istedetfor paa Latin; dette sensationelle Opslag lød saaledes: Chr. Thomas eröffnet der Studirenden Jugend zu Leipzig in einem Diskurs, welcher Gestalt man denen Franzosen im gemeinen Leben und Wandel nachahmen solle? Ein Col­ legium über des Gracians Grund-Regeln, vernünftig, klug und artig zu leben. Rlandingen af Ret og Uret paa begge Sider i hele denne Strid tager sig unægtelig noget forvirret ud. Virker end Professorernes Universitetspedanteri komisk, saa var der dog en Realitet i Aarsagen til deres Harme. Nogle af dem synes rigtignok at have været mest forarget over det fo r