HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København 173 Dannelsesformer, ikke saaledes, at boglig eller hum an i­ stisk Dannelse blev mere almindelig eller trængte dybere ned i Samfundet end tidligere — snarere tværtimod, men saaledes, at der udformedes en boglig Dannelse i F o rt­ sættelse af Universiteternes gamle Artes-Studier, som meget snart gik over til at være begrænset til Universitets- og geistlige Kredse, og ved Siden deraf, meget snart som Mod­ stykke dertil, opstilledes det nye Dannelsesideal, som i udpræget Grad er et Overklasseideal og oprindelig rum ­ mer hele den nye Tids udprægede Aandsaristokratisme, som meget snart udhuledes til tomt Aandshovmod. Ade­ lens Ungdom søgte ikke længere Uddannelse i Theologi og Jura ved Europas gamle ansete Fakulteter, fordi dens Maal blev andre end tidligere, og Følgen var, at Univer­ siteternes Anseelse sank baade i katholske og protestan­ tiske Lande. Man søgte at skabe en ny Form for Lære­ anstalter, bestemt af det nye Formaal. Udgangspunktet ligger i de italienske Hoflærdes In te r­ esse for Fyrstesønnernes Opdragelse, og hertil kommer den ligeledes i Italien opstaaede Interesse for at samle Fo r­ skere og Studerende i Institutioner, der paa en Gang var en Forening af jævnbyrdige Lærde, der havde fælles Forsk- ningsformaal, og yngre Studerende, der oplærtes og under­ vistes. Akademier kaldte man disse Organisationer efter det antike Forbillede, som man vilde genoplive, men der var paa dette Punk t saa lidt som i alle andre Henseender Tale om et saa afgørende Brud med Fortiden, som man allerede dengang mente, og som det navnlig siden saa stærkt er fremhævet, naar man vilde stille Renaissancens Opdragelse i Modsætning til Middelalderens. Ogsaa ved Middelalderens Universiteter var Overgangen fra den unge Scholasticus til den docerende Magister jævn og gradvis, og Samarbejdet mellem ældre og yngre et fremtrædende Karaktertræk. Forskellen laa i Bruddet med Middelalde­ rens formelle Methode og det herskende System af Eksa