HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

174

Det ridderlige Akademi i København

mensgrader ved de gamle Universiteter, men navnlig i de nævnte nye Formaal, som Overklassen satte for sin Ung­ doms Uddannelse. Endnu i sekstende Aarhundrede søgte Adelens Ungdom til de Universiteter og Skoler, der var opbygget eller reorganiseret i humanistisk Aand, som f. Ex. Sturms berømte Skole i Strassburg; men det ophørte snart. I Virkeligheden blev Undervisningen i mange Hen­ seender ikke saa forskellig fra den middelalderlige, som man saa dybt forhaanede; ikke blot klinger igennem mang­ foldige Udtalelser fra Tiden ned gennem syttende Aarhun­ drede en standshovmodig Uvillie mod, at den regerende Klasses Sønner skal sidde paa Skolebænk sammen med fattige Borger- og Bønderdrenge og tugtes af det samme Kis, men man spørger ogsaa 0111 , hvad Nytte de Drenge, der er forudbestemt til at indtage ledende Stillinger i Sam­ fundet, skal have af at lære latinske Vers udenad eller af at tilegne sig Dialektikens Fægtekunster; Disputationerne, der florerede akkurat lige saa frodigt som ved Middelalde­ rens Universiteter, havde ikke nogen Værdi for Uddan­ nelse til Hofmand. Den theoretiske Diskussion 0111 den unge Fyrstes og Adelsmands Uddannelse og Opdragelse fortsættes gennem et Par Aarhundreder og avler talrige baade gode og daar- lige Skrifter, enkelte fortræffelige, blandt hvilke John Lockes vel er det mest berømte; hermed hænger ogsaa sammen den store Bevægelse indenfor Pædagogiken i det hele, som begynder med Batichius og Comenius og ender i Basedows Philantropinisme, der viser, at selv de mest vidtgaaende moderne Skoletanker i vore Dage ikke er nye. Men praktisk Udslag fik ogsaa Tankerne om de unge Adelsmænds mere formaalstjenlige Uddannelse meget tid­ ligt ved Stiftelsen af Undervisningsanstalter, der ligesom de italienske Selskaber tog Navn af Akademier, men kun i ringe Grad fortjente denne Betegnelse, hvis man betæn­ ker, hvorfra den var hentet.