HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

172

Det ridderlige Akademi i København

IV. F r e m m e d e F o r b i l l e d e r . Helt forstaar man ikke det københavnske Akademi, dets Formaal, dets Virksomhed og dets Skæbne, uden Kend­ skab til de Akademier af lignende Art, som i Tider­ nes Løb var bleven oprettet ude omkring i Europa. Fo r­ skellige saadanne Stiftelser nævnes lejlighedsvis under Forhandlingerne baade i Schindels og Marcus Gjøes Tid, men k lart og præcist henvises der ikke til noget bestemt Forbillede blandt de fremmede Institutioner; kun paa de tyske Akademier i Halle, Tübingen og Wolfenbüttel hen­ peges der med noget Eftertryk, men nærmere Oplysning om, i hvilken Grad og paa hvilke Omraader man har taget dem til Forbillede, fahr vi ikke. Nu vil det vise sig, at et Par tyske Akademier indtil Enkeltheder i Organisa­ tionen var Forbillede for vort eget, men disse Læreanstal­ ter staar atter paa en dybere historisk Baggrund, som man maa kende lidt til for at begribe den hele Sammenhæng og dermed Akademiernes Betydning i Undervisningens og Aandslivets Historie1). Den Overklassedannelse, der i femtende og sekstende Aarhundrede havde udviklet sig og fra Italien udbredt sig til Frankrig og Spanien, havde skabt et nyt Dannelses­ ideal, hvis Forudsætninger laa i de efterhaanden ændrede politiske Forhold, der naturligvis atter hang sammen med dybtgaaende økonomiske Forskydninger. Den egentlig lærde Dannelse, som havde sit Arnested ved Universite­ terne, blev til en vis Grad fortrængt af en Dannelse for Mænd, der skulde finde Anvendelse i Hoftjeneste, Diplo­ mati og Administration, saavel den civile som den mili­ tære, eller nøjere bestemt den Bevægelse, man plejer at give den intetsigende Betegnelse Renaissancen, skabte nye *) Friedrich Paulsen: Geschichte des gelehrten Unterrichts 8 I, 514 ff.; dette indholdsrige Værk lader dog for Akademiernes Historie en Del tilbage at ønske.