HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København 171 til Opgavernes tilfredsstillende Løsning, haft Mod til klart at indtage dette Standpunkt. Overfor det rent praktiske Arbejde, som maatte gøres, stillede alle de høje Herrer i Regeringskollegierne sig saa sløvt som vel tænkeligt; P a ­ tronernes Forhandlinger efter von Schindels Død er i saa Henseende særdeles karakteriserende. Men heller ingen af disse Herrer — allermindst Majestæten selv — havde nogen Forstaaelse af, at det var af Betydning for de unge Mænd, der skulde opdrages til Statstjenesten, at lære noget udover at pludre noget Fransk, at ride og fægte. Under de mange Forhandlinger, Akterne giver os Indblik i, er Biskop Hans Bagger den eneste, der viser nogen Interesse for virkelig Undervisning, og ganske naturligt kunde han ikke havde nogen særlig Sympati for en Exercitieskole. 1 denne Henseende danner Marcus Gjøe en Undtagelse; han havde faaet en Opdragelse, der var begyndt paa Sorø Akademi og fortsat rund t om ved andre lignende Institu­ tioner ude omkring i Europa, og som Skoleherre for Her­ lufsholm havde han vist Interesse for og Forstaaelse af, hvad Undervisning betyder. Men en enlig Svale var han. Alt Studieliv og dermed al højere Undervisning var i Chri­ stian den Femtes Tid saa langt nede herhjemme, som det aldrig havde været før, og endnu en Menneskealder skulde hengaa, før der kom bedre Tider. Marcus Gjøes kortvarige Virken for Ridderakademiet er et væsentlig Led i Billedet af denne typiske Repræsentant for den uddøende danske Adel, dens Forening af verdens­ mandsmæssig Form og humanistisk Dannelse, dens Sans for den enkeltes Opdragelse til at tjene Samfundets Tarv, dens Stolthed baaret af dyb Ansvarsfølelse, dens Uvillie mod den nye kongelige Adel, hvis Passioner blot var P a r­ forcejagt og Dans, og hvis eneste Ambition var at tage sig ud ved Hoffet og som Forlystelsesraader.