HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København

170

hed, der unægtelig ogsaa ytrede sig som Paastaaelighed og Rethaveri, stædig Fastholden ved det Standpunkt, han havde indtaget og krævede respekteret. Havde han end, den sidste Mand af en af den danske Adels stolteste gamle Slægter, loyalt sluttet sig til den nye Statsform som den enevældige Monarks lydige Tjener — ja, som Henrik Ernsts gamle Discipel har han vel endog utvivlsomt været over­ bevist 0111 , at denne Tingenes Tilstand var den bedste for Riget — saa var. han alligevel en typisk Repræsentant for de gamle Slægter og derfor en fremmed i den Kreds, der nu kom til at omgive Tronen1). At han sluttede sig til Enevælden, betød jo ikke, at han med Sympati saa paa, at den danske Adel stedse mere gik ud af Spillet. At han selv skulde tage sin gamle Slægts Skjold med sig i Graven, har sikkert været ham en bitter Sorg. At de mange fremmede Lykkejægere har været ham imod, er naturligt nok; til Christian Siegfried von Piessen, som dog var en af de mest sympatiske af disse fremmede, var hans Forhold saaledes ikke godt, og han synes i det hele at have staaet ret alene indenfor Hof- og Embeds­ kredsen. Hovedaarsagen til, at Marcus Gjøe ikke fik udrettet alt, hvad han vilde, for Akademiet, var imidlertid den oftere nævnte Inerti i Regeringskollegierne, i Konseillet og paa allerhøjeste Sted. Man gik til en Opgave som Oprettelsen af et ridderligt Akademi, fordi Kongen gav Ordre dertil, maaske blot til­ skyndet af et flygtigt Lune, fremkaldt af Impulser udefra. Ingen nærede virkelig Interesse derfor eller satte noget Arbejde ind paa at løse Opgaven, og omvendt har heller ingen, selv 0111 han ha r erkendt, at der savnedes Midler *) Hans Afhandling om Enevælden fra hans 18. Aar, skrevet under Henrik Ernsts Auspicier, er naturligvis væsentlig Lærerens Værk, men den viser dog tillige, at hans Anskuelser tidlig er drejet i den Retning. Jvfr. Værket om Sorø, I, 608.