HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København 169 hele har den fornemme Gehejmeraad sikkert forstaaet at indgyde alle en saadan Respekt, at der ingen alvorlige Uordener fandt Sted. Kun om een graverende Disciplinær­ sag fra denne Tid har vi positiv Efterretning; en ung Aka­ demist, Jørgen Rosenkrantz, der var Christopher Linde- nows Myndling, men havde lagt sig ud baade med ham og med sin øvrige Familie, havde forlovet sig med en Pige, der tjente i Kancelliraad Moths Hus, og det kostede Marcus Gjøe megen Umage at faa den »unge Mand til at indse sin Fejl og bryde Forbindelsen, der vilde have været hans Velfærds totale Ruin1). At naa de Maal, han havde sat sig, blev dog ikke fo r­ undt den pligttro og arbejdsomme Mand. Dertil kom nu ogsaa, at han, skønt ikke særlig gammel, var ret svagelig, og kun et Aarstid efter hin sidste Forordnings Udstedelse kom han til at virke. I April 1698 døde han, og dermed var det ogsaa ude med Akademiets Saga, skønt det levede endnu en halv Snes Aar. Mange gode Betingelser havde Marcus Gjøe besiddet for at udrette noget paa den vanskelige Post som Reorgani- sator og Leder af det ridderlige Akademi. Hans store Iver og Arbejdsomhed lod ham ikke vige tilbage for nogen Vanskelighed eller Anstrængelse; den rige Menneskekund­ skab, han havde erhvervet under de mangeaarige Ophold i Udlandet og ved Udførelsen af ofte meget vanskelige Hverv som Diplomat, maatte være en god Ballast paa denne Fart; at Akademiet begyndte at consolidere sig og vinde frem i de tre Aar, Marcus Gjøe stod for Styret, er ogsaa en Kendsgerning, men det var for kort et Tidsrum til, at der deraf kan drages nogen begrundet Slutning. Mange Vanskeligheder havde han ogsaa at kæmpe med: ved Siden af sine gode Evner og fortrinlige Kundskaber var Marcus Gjøe præget af en let forklarlig Slægtsstolt- 1) Marcus Gjøes Kopibog fol. 197. 12